HAN HAR STJÅLET danskernes bededag. Men han vil ikke forklare sig.
Danmarks finansminister, Nicolai Wammen (S), er i hvert fald politisk ansvarlig for det fejlagtige regnestykke, at store bededag måtte ofres for at sikre nationens økonomi. Først med det formål at finansiere et forkrøblet forsvar. Dernæst korrigeret til at sikre et fremtidigt arbejdsudbud.
Det var bydende nødvendigt, lød det med alvor og en degns begravelsesmine fra Wammen. Det var slet ikke nødvendigt med et kasseeftersyn. Næh, nej, for ’der er jo styr på butikken,’ som det lød fra finansministeren over for Ekstra Bladet.
I DAG VED VI, at finansminister Wammen tog fejl. Eller måske værre: Han tog danskerne i rumpetten ved at forholde os sandheden. Tirsdag viste det såkaldte økonomiske råderum sig pludselig 16 milliarder kroner højere end hidtil beregnet. Og lige siden har vi på Ekstra Bladet forsøgt at få en forklaring fra Danmarks socialdemokratiske finansminister.
Hvordan kan man tage så meget fejl, når man nærmest i månedsvis er i kampagne for at kradse tre årlige milliarder ind på at droppe en helligdag?
Ikke engang en topløs svensker kan lokke finansminister Nicolai Wammen ud af busken for at svare på spørgsmål om store bededag.
Ekstra Bladet etablerede fredag en bededagsvagt foran Finansministeriet for at gøre det nemt for den dårligt gående minister
Er det, fordi SVM-regeringen kun kender til én måde at styre landet på? Ved at afkræve borgerne så mange penge som muligt? Eller er det den ellers så berømmede regnemaskine i Finansministeriet, den er gal med?
SIDSTNÆVNTE ER jo ellers i stand til at forudsige fremtiden. En maskine så blændende, at dens udregninger har dannet grundlag for stort set alle større politiske reformer i Danmark i flere årtier.
For det var vel ret beset sådan, regeringens påståede effekt af at stryge store bededag blev summet op? Det ville øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner, lød det. Det viser sig bare nu, at arbejdsudbuddet allerede er øget med 20.000!
En graf spyttet ud af Finansministeriets regnemaskine viste sågar uændret årlig arbejdstid frem til år 2074. Maskinen kunne således spå om, hvordan danskerne vil opføre sig de næste 50 år, og forudsige alle kommende overenskomster.
DIVERSE ØKONOMISKE vismænd satte ganske vist spørgsmålstegn ved udregningerne. Flere af dem mente endog, der slet ingen effekt vil være af at stryge bededagen. Og nu ser vi, at ingen af de ellers møjsommeligt udregnede og andægtigt formidlede tal fra finansministeren holder.
Hvad er det for et tricktyveri, hr. Wammen? Hvad skal gøgleriet gøre godt for? Vi danskere kan nu regne ud, at vi ikke skylder dig noget. Men skylder du til gengæld ikke at give en forklaring?
