Esther Marie-princippet

Pia Kjærsgaard smed tirsdag et spædbarn ud af Folketinget. Barnet var endda dårligt nået ind. Moderen, de konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, stod med datteren, Esther Marie, på armen ved indgangen. Klar til at trykke på stemmeknappen og derpå gå ud igen. Formanden for Folketinget sendte imidlertid en betjent derhen med klar besked.

Mange fandt Kjærsgaard reaktionær. Andre mente dog, at formand Kjærsgaard på prisværdig vis hindrede en tsunami af uorden og kaos i nationens parlament. Eksempelvis Berlingskes kulturredaktør: 'Folketingssalen er for folketingsmedlemmer, ikke for babyer, rottweilere eller kaniner. Vi har brug for alvor i Folketinget, ikke babygylp.'

Kulturredaktøren tiltror åbenbart ikke medlemmer af Folketinget tilstrækkelig konduite eller åndsnærværelse til at lade hunde, kæledyr og småbørn blive hjemme. Næh, hvis ikke folk bliver foreholdt en regel og krav om at leve op til den, går de bersærk, og alting skrider. Se nu blot Esther Marie!

Vi bor i et land, hvor der i stigende grad udfærdiges og håndhæves regler og love for al almindelig omgang og livsudfoldelse mennesker imellem. Blot et enkelt – i øvrigt glad – barn på en moderarm på tinge, og straks fremmanes en syndflod af forfald samt krav om fodform og formynderi.

Formyndertanken godtgør sig som en retfærdig bekæmpelse af et normskred: Det ender i selve samfundets undergang. På de sociale medier hives alt straks op på de øverste principielle nagler. Hvad hvis folk slæber deres børn med i retssalene? Hvad hvis kirurgen har sit spædbarn med?

Eller færdselsbetjenten? Hvortil svaret er, at det sker ikke. Og hvorfor ikke det? Fordi folk generelt og i det hele taget ikke behøver regler for den slags. De har ikke brug for at blive læst og påskrevet af en borgerlig avis eller en viktoriansk formand for Folketinget. 

Alligevel skal hver enkelt tilfælde i det offentlige rum gøres gældende med love og regler for alt og alle. Sund fornuft sættes ud af spil. Tænk, hvis ting bare løser sig af sig selv. Hvilken uorden!

Man kan kalde det 'Johnny Madsen-reglen'. 

Vestkyst-sangeren sagde engang: 'I det her land kan et barn ikke smide en kat i en mikrobølgeovn, uden at der dagen efter skal hængelås på alle mikrobølgeovne.'

For hvem garanterer, at det ikke sker med alle andre mikrobølgeovne? Nu har vi så fået 'Esther Marie-princippet'. Et barn må ikke optræde i Folketingssalen, uden at det skal bortvises, og alle børn forbydes til alle tider på alle arbejdspladser. 'Vi har brug for alvor', lyder det i Berlingske. I dette tilfælde foretrækker vi her på bladet det modsatte.

174 kommentarer
Vis kommentarer