Et stykke med Beck

'Historien om Cecilie Beck er en fremkaldervæske. Den får de dobbelte standarder til at tone krystalklart frem', skriver chefredaktør Henrik Qvortrup. Foto: Henning Hjorth
'Historien om Cecilie Beck er en fremkaldervæske. Den får de dobbelte standarder til at tone krystalklart frem', skriver chefredaktør Henrik Qvortrup. Foto: Henning Hjorth
Følg Leder

DISKUSSIONEN OM MeToo-har gjort os alle meget klogere.

Den har medført en helt nødvendig selvransagelse og tvunget os at reflektere over forholdet mellem at have magt og at have sex.

Det har været godt. Det har været sundt. Og i dag må de fleste tage sig til hovedet over, hvad der var gængs praksis på arbejdspladser for bare få år siden.

TÆNK ENGANG, at for bare fire år siden uddelte TV2’s administrerende direktør kondomer på et medarbejder-seminar. Eller for den sags skyld: Tænk engang, at vi på Ekstra Bladet samme år brillerede med en historisk pinlig og lummer indbydelse til en julefrokost.

I dag er vi heldigvis alle kommet langt videre.

NU ER DET BARE vigtigt at holde tungen lige i munden og sikre, at kampen mod seksuelle krænkelser ikke reduceres til en fløjkrig med bagstræberiske mænd i det ene hjørne – og højtråbende kvinder i det andet.

En kamp, hvor ret og vrang defineres af, hvem man i øvrigt holder med.

Desværre har den forgangne uge været et deprimerende vidnesbyrd om, at sådan er logikken mange steder. Påfaldende nok især dér, hvor man allermest ivrigt hævder at ville MeToo-kampen.

I TORSDAGS bragte Ekstra Bladet historien om, at TV2’s stjernevært Cecilie Beck i 2016 havde sex med en fotoelev, som hun var på reportagerejse med. Vi afslørede, at hun i en Instagram-besked til en bekendt pralede med, at fotografen havde fået ’et stykke med Beck’, og at hun kækt kaldte det et ’bad move’ af TV 2 overhovedet at sende hende og den unge mand afsted.

Intet overhovedet tyder på, at eleven ufrivilligt havde sex med studieværten. Tilmed er der god grund til at tro, at de begge i situationen har haft fornøjelse ud af arrangementet.

FOR ET ÅR SIDEN ville Ekstra Bladet da næppe heller have lagt spalter til historien. Vi ville have betragtet den som noget, der hidrører privatlivet.

Men i dag er den relevant. Fordi der er sket meget siden da.

Én ting er, at Cecilie Beck selv medvirker i en dokumentar, hvor hun kritiserer den seksualiserende tone på TV2 og dermed selvfølgelig må stå på mål for, om hun selv har bidraget til den selvsamme kultur.

VIGTIGERE ER DET imidlertid, at forholdet mellem Cecilie Beck og eleven – hvor frivilligt det end har været – på alle afgørende parametre forbryder sig mod lige præcis de standarder, vi gennem de seneste måneder har lært er gældende.

Først og fremmest: At der aldrig må være et skævt magtforhold, når der er sex blandt kolleger, fordi det kan føre til, at den ene part ubevidst føler sig presset. Cecilie Beck sagde det selv så smukt tidligere på året, da hun omtalte praktikanter som ’meget sårbare’.

PRÆCIS. Og det er faktisk derfor, at der er retningslinjer for den slags på de fleste mediearbejdspladser.

Lige indtil historien om Cecilie Beck pludselig forvirrede alle dem med de rigtige meninger, var budskabet fra MeToo-aktivisterne, at det afgørende ikke er samtykke, men om magtrelationer.

Nemlig. Men hvorfor gælder det egentlig kun, når den overlegne part er mand, men ikke kvinde?

Hvorfor skulle spillereglerne mon akut redefineres, da én af bevægelsens egne kom i søgelyset?

HISTORIEN OM Cecilie Beck er en fremkaldervæske. Den får de dobbelte standarder til at tone krystalklart frem. Krumspringene for at bortforklare dén mekanisme har været mageløse de seneste dage.

Man tør slet ikke tænke på reaktionen, hvis det var en feteret, mandlig studievært, der over for vennerne havde koketteret med, at det var et ’bad move’ af TV 2 at sende den unge kvindelige elev med ham på rejse til udlandet.

OG HVORFOR BETRAGTES DET egentlig upassende og mansplainer-agtigt at spørge Gaardbos og Dyrbys ofre, om de egentlig ikke i situationen var med på galejen, når det tilsyneladende får Cecilie Beck af krogen, så snart hendes unge elsker forsikrer, at det hele skam var gensidigt?

Det hænger bare ikke sammen.

I LØBET AF UGEN har en række MeToo-aktivister beskyldt Ekstra Bladet for at skade sagen ved at bringe historien om Cecilie Beck.

Hus forbi. Vi insisterer såmænd blot på at kalde hykleriet, når vi ser det.

TIL GENGÆLD kan det virkelig undre, at Cecilie Beck-afsløringen ikke blev grebet som en gylden mulighed for at bevise det, der burde være en selvfølgelighed. At der gælder det samme spilleregler for begge køn. Dét ville om noget have styrket den MeToo-kamp, alle forstandige mennesker er enige om er den rigtige.

Den chance lod de gå fra sig. I stedet blev en grim mistanke bekræftet: At det handler om kønskamp, om kvinde mod mand.

MeToo-sagen fortjener langt, langt bedre.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.