EU og de skøre riddere

STORBRITANNIEN er en ’Monty Python’-figur. Mest af alt fra scenen i ’De skøre riddere’, hvor en sort ridder i tvekamp mister arme og ben og står tilbage som en torso på skovbunden, der insisterer på, at han ikke har tabt endnu. Og farcen fortsætter i denne uge. Briterne besluttede således i sidste uge, at de ikke vil forlade EU uden en aftale. Flot, må man sige. Ikke mindst i betragtning af, at parlamentet nu to gange har stemt massivt nej til den aftale, deres egen premierminister har indgået med EU.

NU SKAL parlamentet så – man aner her EU-diplomater gå op og lægge sig – stemme om selvsamme aftale for tredje gang. Det britiske parlament besluttede nemlig tillige i sidste uge, at man vil bede EU om en udsættelse af brexit, der truer om mindre end to uger.

EU ER SÅDAN SET ikke fremmed over for idéen om en udsættelse. Hvis altså blot briterne kan blive enige om den farvel-aftale, der allerede er indgået. For efter Storbritannien har været oppe og slås med sig selv om at forlade EU i to og et halvt år, er Europa-Parlamentsvalget pludseligt dukket op. Og har briterne ikke en aftale om at være ude, ja, så skal de jo afholde valg til et parlament, de ellers ikke vil være medlem af.

’SURPRISE’, som man siger. I Bruxelles synes man således ikke, det er for meget forlangt, at briterne på forhånd har aftalt noget med sig selv, inden de vil aftale mere med EU.

I EU kan man trods alt glæde sig over, at det kaos, det britiske parlament har kastet det gamle imperium ud i, flere steder i resten af Unionen har sat en skræk i livet på EU-skeptikere- og modstandere.

DE TRADITIONELLE EU-modstandere herhjemme i Enhedslisten har eksempelvis netop meddelt, at de har taget fejl i at forlange en ’daxit’ – altså et dansk farvel til EU. Dertil er der inden Europa-Parlamentsvalg i maj en historisk stor opbakning til dansk EU-medlemskab i opinionsmålinger.

DANSKERNE betragter briternes formørkede brexit-tilstand og er åbenbart kloge nok til at søge mod lyset.

DEN BRITISKE premierminister Theresa May kaldes i disse dage i flere medier for ’dead woman walking’. Det er for intet at regne mod, hvordan man efterhånden bør betegne nationen selv. Som metaforen viser, er May trods alt i stand i stand til at gå. Storbritannien står til gengæld som den sorte ridder uden arme og ben og hævder, at man stadig kan vinde.

I ’MONTY PYTHON OG DE SKØRE RIDDERE’ lades den trodsigt råbende sorte ridder blødende tilbage. Mens følget, han så selvsikkert udfordrede, uanfægtet fortsætter i billedet bag ham.

107 kommentarer
Vis kommentarer