SOM STATSMINISTER for en smal regering har Lars Løkke valgt at skære ned på antallet af ministre og lægge områder sammen.
Det har – for nu at sige det mildt – givet nogle konstruktioner, som varsler ilde for den fremtidige politik.
MEST IØJNEFALDENDE er sammenlægningen af Miljøministeriet og Fødevareministeriet (det tidligere landbrugsministerium) under én minister.
Eva Kjer Hansen har fået to kasketter.
Den ene dag skal hun tilgodese miljøet i det ene ministerium – den anden dag skal hun skabe vækst og jobs hos landmændene i det andet.
Og da der ofte vil være modsatrettede synspunkter, kan man frygte, at ministeren tit vil være i splid med sig selv.
MEDMINDRE MAN vælger side. Og det har Eva Kjer Hansen på regeringens vegne gjort allerede fra starten, hvor hun er gået i gang med at fjerne en række højtprofilerede miljøkrav til landbruget og varslet et opgør med den hidtidige landbrugs- og miljøpolitik.
HUN VIL SKROTTE de såkaldte randzoner, som skal sikre, at der ikke løber gift ud i åer og søer. Og hun er imod SR-regeringens ambitioner om at reducere udledningen af ammoniak.
Alt i alt en pakke med 16 punkter – en sand gaveregn over Venstres traditionelle kernevælgere, landmændene.
MEN IKKE et ord om de miljømæssige konsekvenser. Ud over, at ’fødevareproduktionen og miljøet er hinandens forudsætninger, som skal gå hånd i hånd’. Hvad det så end måtte betyde.
I sin statsminister-tid erklærede Anders Fogh Rasmussen ellers på et landsmøde, at Venstre ville skifte ham og blive et grønt parti.
DEN LINJE har da også givet kontante udslag i form af flere grønne forlig med SR-regeringen – f.eks. oprettelse af de randzoner, der nu altså skal nedlægges!
Men det er fortid. Grønt findes ikke i Lars Løkkes farvepalet.
VI HÅBER DOG, at landbrugspakken er udtryk for, at Eva Kjer Hansen kun har nået at læse op på papirerne i Fødevareministeriet, og at hun bliver klogere, når hun har sat sig ind i miljøproblemerne i sit andet ministerium.
Men sådan bliver det desværre nok ikke. Med Venstre for bordenden vil miljøet aldrig komme i højsædet.
LANDBRUGET OG MILJØET under én og samme minister kan sammenlignes med, at man sætter ræven til at vogte gæs.
