Annonce:
Annonce:

Fællesskabs-forræderne

Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

Så sendte SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, sin datter i privatskole. Det kunne ikke være anderledes, hævder hun.

Men andre skal naturligvis ikke gøre det samme. For vi skal ’kæmpe for fællesskabet’. Vi skal ’styrke folkeskolen’. Eller som partiformanden skrev på sin Facebook for to år siden:

’Desværre forlader alt for mange elever og lærere i de her år folkeskolen til fordel for privatskoler eller andre erhverv. Det skal og kan vi vende.’

Det bliver bare ikke på Pias vagt, forstår vi nu.

Det er svært for politikere – det der med fællesskab og private behov. Det der med at holde styr på, hvad man siger, og hvad man gør. Og ikke kun på venstrefløjen.

Annonce:

Ekstra Bladet kan også berette, at EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) er en lige så stor hykler. Manden sidder på restaurant i Belgien den ene aften og på restaurant i Danmark den næste. På trods af, at myndighederne anbefaler 14 dages selvkarantæne, hvis man har været i Belgien.

Den regel gælder ikke Morten, synes Morten. For som EU-parlamentarikeren gør opmærksom på, vil han være afskåret i 14 dage fra at foretage sig noget.

Er der et ansvarligt menneske til stede i Venstre, der kan forklare deres adelsmand i EU, at dette faktisk er pointen, at det er det ubelejlige, ja, ligefrem ubekvemme, når almindelige borgere bekæmper corona: At vi ikke kan foretage os noget? Såsom at gå på restaurant.

Vi ser det ofte. Politikere, der med patos forkynder fællesskabet, men fornægter det i eget liv og levned.

Annonce:

Selv statsminister Mette Frederiksen har som bekendt været der. Som socialordfører sendte hun også sin datter i privatskole. Og dét kort efter at have udtalt: ’Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for, at folkeskolen fungerer.’

Mette Frederiksen gav følgende grund til sit hykleri: ’Min datter kommer først.’ Men det gør andres døtre og sønner åbenbart ikke. Det var den logik, forfatteren George Orwell ironisk lagde i munden på ’Kammerat Napoleon’: ’Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre.’

Danmark er en holdsport. ’For de fleste,’ som privat-Lars ville have sagt. Bare ikke for fællesskabs-forræderne Pia, Morten og Mette. 

Hvis man tror, at i Danmark har samfundsmoral og fællesregler forkørselsret, glemmer man, at det bare er en regel. Så er der undtagelserne fra reglen. Det er åbenbart dem, der har udarbejdet reglen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: