Fagre nye verden

– VI kan ikke ramme rigtigt hver gang, indrømmer lægen i DR-dokumentaren ’Jeg vil ikke være pige, mor’ om transkønnede børn, der blev sendt i aftes.

Flere og flere børn er i gang med et eksperiment, som ingen kender sandsynligheden for vil lykkes: Et kønsskifte i en meget ung alder, f.eks. 11 år.

Alligevel buldrer kønsskifterne derudad på Rigshospitalet. Alene i år er 134 blevet henvist af egen læge, fordi man formoder, at de er transkønnede.

Mens de endnu leger med krammedyr og elsker Kaj og Andrea, går en del af børnene i gang med en hormonbehandling, der skal forvandle dem fra drenge til piger – eller omvendt. Fordi de – og forældrene – synes, at de er født i den forkerte krop. 

Kun én ting står fast, fastslår den ledende professor: Beslutningen om at skifte køn er endegyldig. Man kan ikke fortryde. Og hormonbehandlingen er livslang.

Desto mere stritter éns hår op i luften af forfærdelse ved tanken om, at behandlingerne åbenbart stiger stærkt i antal. Nok så mange forsikringer om, at barnet selv vil, at forældrene ikke blander sig, og at alternativet til behandling er værre, runger hjerteskærende i de fleste udenforstående.

Hvorfor kan de ikke vente, til barnet ikke længere er – netop! – et barn? Er det virkelig nødvendigt at tage beslutningen for dem, som aldrig kan gøres om igen? Protester af den art modsvares med påstande om, at der er stor fare for, at børnene mistrives, hvis de ikke får lov at skifte køn. Men fra andre lande ved man, at børn har fortrudt deres kønsskifte.

Lægerne, der er i fuld gang, efterlyser forskning. I tv-dokumentaren hiver de ud i skuffer, der er fulde af hormonerne til børnene – dén her stopper menstruationen hos pigerne – dén her stopper væksten ... 

De nærmest slikker sig om munden! Fagre nye verden har midlerne klar til nogle meget unge skæbner i nogle meget drastiske valg. 

Samtidig erkender de professionelle kræfter som sagt blankt, at de mangler forskning og viden.

– Hvad sker der med en krop, der har y-kromosom i alle celler, når jeg giver østrogen i 70 år, og omvendt, spørger professor Katharina Maria Main. 

Ja, det burde hun jo sådan set selv vide! Men hun siger: 

–Jeg vil nødig være her om ti år og stadigvæk ikke kunne svare på noget som helst. Det synes jeg ikke, at jeg kan byde familierne.

Kort sagt: Hun kan godt byde familierne, at børnene skifter køn. Men kan hun ikke byde dem at mangle svaret på, hvorfor eksperimentet er mislykket, når de måske om ti år står i problemer til halsen og ikke kan fortryde.

122 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere