Farlige billeder

 

Foto. Per Rasmussen
Foto. Per Rasmussen

Foto. Michael Drost-Hansen
Foto. Michael Drost-Hansen

SE GODT PÅ disse to billeder.

De er nemlig farlige, hævder borgerlige politikere, fordi de giver omverdenen det indtryk, at danske myndigheder er blødsødne over for flygtninge og indvandrere.

ISÆR DET ØVERSTE bragte Venstres Marcus Knuth helt op i det røde felt. Også i en sådan grad, at han har klaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed over betjentens opførsel.

Knuth frygter, at kramme-fotoet ’kan tolkes, som om politiet i Danmark sympatiserer mere med niqab-demonstranter end med den lovgivning, som Folketinget har udstukket’.

TILSVARENDE har det nederste billede givet anledning til fordømmelse hos superstrammere i den borgerlige lejr.

Det er upassende, finder man, at en venlig dansk politimand sætter sig ned og begynder at lege med en lille flygtningepige, som sammen med andre syrere ulovligt krydser grænsen og bevæger sig op ad E45-motorvejen.

DETTE FOTO GIK også verden rundt som et eksempel på, at selv i et land med en meget stram flygtningepolitik er der plads til medfølelse og medmenneskelighed.

Men den plads vil kolde og kyniske politikere som Marcus Knuth ikke give. Sådan er det desværre blevet. Vi burde skamme os som nation.

336 kommentarer
Vis kommentarer