FEJE KUJONER

Tanker på en ny terrormorgen fra chefredaktør Poul Madsen

Så vågner man op til endnu en søndag morgen med terror. Det er næsten ikke til at holde ud. Jeg var til en skøn familiefest i går og ser for en gang skyld ikke nyheden om nattens nye vanvid i London, før jeg vågner. Kontrasten til den glade stemning, jeg gik i seng med, er voldsom.

Jeg har lyst til at råbe og skrige. Blive Poul fem år igen, der bare råber: idiot, svin, tosse, røv. Men gerningsmændene og deres medsammensvorne hører os ikke. De angriber systematisk det, der er vigtigst for os, og som rammer os hårdest.

For disse feje kujoner er intet helligt. Derfor går de nu efter at dræbe vore børn og frarøve os vores glæde.

Jeg tror, ingen helt kan sætte sig ind i dybden af den sorg som de pårørende til ofrene må føle.

Men hvordan har de, der overlever, det?

Forestil dig, hvis du selv havde været tilstede dèr på restauranten i London, hvor det skete. Set folk dø omkring dig, og selv have været så heldig at overleve.

Ville du så blive så angst for livet, at du stoppede med at leve? Det håber de feje kujoner.

Terror er på uhyggelig vis nærmest blevet hverdag og jeg håber det giver os alle ekstra styrke til at leve i nu'et, fordi vi med blodig alvor konstant bliver mindet om livets skrøbelighed.

Vi kan forsøge at 'terrorsikre' alle landets gågader med betonblokke, og blokere indfaldsvejene til karnevaller og festivaller med lastbiler, men vi kan ikke stoppe vanviddet.

Vi er nødt til at leve på trods af frygten. Det er vores eneste våben.

 

543 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere