I GÅR KOM det seneste tal for de danskere, der har mistet deres dagpenge. Som ventet er over 50.000 nu faldet ud de seneste to år. Kun omkring en fjerdedel er kommet i job.
ALLE TROMPETER gjalder altså på en reaktion og en ærlig forklaring, der peger frem. Regeringen kunne enten stå ved sin reform, hvis bonusser jo sådan set er indregnet i finanserne lang tid frem ...
ELLER DEN KUNNE sige: Vi må handle nu. Som SF påpeger, har regeringen et flertal i Folketinget til det. Det er heller ikke ’raketvidenskab’, som trodsige socialdemokrater på bagerste række pipper.
MEN INGEN AF delene sker. I stedet slæber år efter år sig af sted på dagpengeområdet med stive Frankenstein-agtige skridt, uden at nogen løfter en finger. Alt tyder på, at reformen er kommet for at blive, men Socialdemokraterne er for feje til at sige det højt.
FOLK I FAREZONEN er blevet holdt hen med midlertidige lappeløsninger. Og hver gang roser regeringen sig selv hinsides kvalmegrænsen – som om de føler sig som en slags tapre julemænd, vi skal sige tak til, når de har kastet endnu en halv milliard ud til folk i ingenmandsland.
DET HAR DE foreløbig brugt til sammen 4,5 milliarder kr. på, og resultatet er som at tisse i bukserne.
FOLK VENTER fortvivlet på de opreklamerede redningskranse. Imens fortoner arbejdsmarkedet sig for de ventende til en fjern planet, og svenskere og polakker nupper lavtløns-jobbene.
OGSÅ I GÅR skulle vi genhøre den gamle klagesang om, at det hele er de borgerliges skyld. Kom dog videre! Og helst ind i kampen.
HELLE THORNING har i hvert fald skamredet undskyldningen med, at hun afventer en kommission, der kan anbefale noget ’trygt’ – hendes ikke særlig betryggende yndlingsord.
