Annonce:
Annonce:

Flop på flop

Enhedslistens Ninna Hedeager Olsen – endnu en skuffelse for vælgerne. Foto: Anthon Unger
Enhedslistens Ninna Hedeager Olsen – endnu en skuffelse for vælgerne. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

ENHEDSLISTEN har enorm medvind i landets hovedstad.

ALLIGEVEL belønnes vælgernes tillid med den ene mærkværdige personage efter den anden, når partiet efter kommunalvalgene kan indtage endnu et magtfuldt borgmesterkontor.

JOHANNE Schmidt-Nielsen talte tidligere om, at Socialdemokratiet ’pisser på os’ – Liste Ø pisser også på sine vælgere ved at sende mennesker, der ikke virker som de hurtigste knallerter på havnen. Og som tilsyneladende hverken vil eller kan magten, endsige kommunikere bredt favnende med borgerne.

Annonce:

NINNA Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester, byens næsthøjeste post, er endnu et tydeligt eksempel. Hun startede med at sige, at hun egentlig helst ikke ville være borgmester. Gid, hun havde holdt sig til det. Hvem er det kvaj, der overtalte hende? Eller ville hun i virkeligheden gerne, inderst inde, men var for blufærdig til at stå ved en appetit på indflydelse og handlekraft? Så det mere var evnerne, der manglede? I alle tilfælde nedbrændte hun mulighederne og forlader posten nærmest i flugt som endnu et flop.

SENEST er det kommet frem, hvordan hendes forvaltning i årevis har dækket over et millionunderskud. Alligevel påstår hun stereotypt efter hver ny skandale, at det går vældig godt, og der er styr på det. Det ligner en meget flad indlæringskurve i en samfundsvigtig forvaltning med et budget på over tre mia. kroner.

HEDEAGERS opsigtsvækkende sag fra den private dobbeltseng kom naturligvis til at fylde meget. I øvrigt viste hun her en pinlig bjergsomhed midt i nedsmeltningen, da hun uden lægeerklæring tog månedlang sygeorlov, mens både hun og afløseren scorede fuld borgmesterløn. Og så lige i Enhedslisten!

AT HUN tilmed under sygemeldingen serverede øl på Thunø Kro, virkede totalt syret.

Annonce:

FØR Ninna Hedeager Olsen har Enhedslisten brilleret med en konstant stribe af mærkeligt træge og ofte kronisk fornærmede borgmestre. Det er en skam, for hovedparten af de socialdemokratiske overborgmestre savner i den grad format og spændstige støttepartier til at ånde sig i nakken.

HOVEDSTADEN er mærkeligt nok en død sild i de store partier. De sender sjældent deres esser, eller bare næsten-esser. Her er Enhedslisten desværre ikke alene.

SENESTE bud fra Socialdemokratiet er den ramponerede Sophie Hæstorp Andersen som nok kommende overborgmester. Bedst kendt som politikeren i spidsen for milliarddyre skandaler i hovedstadens sygehusvæsen.<blank>

I FØRSTE omgang, da hun meldte sig som kandidat efter Frank Jensens uplanlagte sortie, virkede hun spejlblank for idéer, hvad hun også indrømmede. Der bød sig bare en mulighed for en ny, flot post, og så slog hun til. Sådan er det åbenbart i København.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: