Flygtninge-fnidder

KUN ÉT er sikkert: Det går op og ned i dansk politik.

TAG NU de aktuelle forhandlinger om flygtninge- og asylpolitikken. V-regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har i månedsvis konkurreret om at komme med de mest horrible stramninger.

DET HAR været alt andet end kønt at følge denne konkurrence om at gøre livet så besværligt som muligt for ikke mindst de krigsflygtninge, der slipper ud af de ubeskrivelige rædsler i Syrien og beder fredelige Danmark om husly.

MEN NU er der søreme gået flygtninge-fnidder i strammer-forhandlingerne.

ARM I arm kræver Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti her og nu opført såkaldte flygtningelandsbyer, som skal finansieres af staten.

DET VIL udvisningsminister Inger Støjberg ikke være med til, altså her og nu. Hun vil først have undersøgt konsekvenserne.

DERFOR har hun sat forhandlingerne på standby. Sådan rent formelt – for selvfølgelig fortsætter samtalerne på de indre linjer.

FORSLAGET om flygtningelandsbyer kommer oprindeligt fra Dansk Røde Kors og er tænkt som en midlertidig praktisk løsning på den aktuelle udfordring – nemlig at der, uanset hvor mange benspænd politikerne finder på, vil blive ved med at komme flygtninge til Danmark. Og de skal trods alt have et sted at sove.

DANSK Flygtningehjælp er loren ved flygtningelandsbyer – der blot er et pænere ord for baraklejre. Generalsekretær Andreas Kamm peger korrekt på den overhængende risiko for, at lejrene vil blive rene ghettoer. Men ham Kamm er strammer-koalitionen henrivende ligeglad med.

INDEN længe får partierne børstet fnidderet væk og bliver enige om en samlet strammer-pakke. En stribe ændringer er allerede vedtaget. Flere af dem er tilmed på kant med anerkendte retsprincipper.

ET AF forslagene, der stadig er til forhandling, handler om at strippe asylansøgere for værdigenstande, f.eks. smykker.

FORSLAGET har i det mindste sin egne infame logik. Hvem har brug for smykker, hvis man skal bo i en baraklejr?