Anders Fogh Rasmussens offentlige virke er blevet en sær forestilling.

Et virke med finansiering efter amerikansk forbillede, hvor han tjener kassen på det netværk, han fik foræret som folkevalgt.

I dag er den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær en af Taiwans varmeste fortalere. 

Senest har han i flere interviews anbefalet alle danske virksomheder at forlade Kina. Og Vesten skal være klar til krig, hvis Kina truer Taiwan.

Til gengæld bliver Anders Fogh mindre klar i mælet, når han bliver spurgt om sin økonomiske forbindelse til Taiwan. Østaten støtter nemlig Foghs fond Alliance of Democracies Foundation.

Men beløbet er hemmeligt. I lighed med de andre donationer fra statslige aktører, multinationale selskaber og private pengekasser.

Formandsposten i demokrati-fonden med de gådefulde pengestrømme giver den folkepensionerede toppolitiker en talerstol.

Ved siden af fonden ejer han selskabet Rasmussen Global Consulting, som i 2021 havde en egenkapital på 13 millioner kroner.

Tidligere minister Mogens Lykketoft (S) efterlyste torsdag i Politiken svar på, hvor mange penge der kommer fra Taiwan, og hvordan finansieringen påvirker Foghs stærke engagement.

På Ekstra Bladet deler vi den nysgerrighed.

Anders Fogh havde nemlig som statsminister næsegrus beundring for kommunist-Kina, og hans regering indgik store samarbejdsaftaler med den asiatiske stormagt.

- Det er mit klare mål, at Danmark skal være centralt inde i samarbejdet med Kina, lød det i 2006.

Foghs Kina-sympati rakte ud over samhandel. Han var også Beijing-regimets væbner i spørgsmålet om at få ophævet EU's våbenembargo mod Kina. 

- Vi vil ikke modsætte os en ophævelse af våbenembargoen, fastslog Fogh i 2004. Dengang nedtonede han Kinas betændte forhold til menneskerettigheder, religionsfrihed og demokrati.

Han var samtidig formand for Venstre, der fik partistøtte fra dele af dansk erhvervsliv, som havde størst interesse i handelsaftaler med Kina.

I forvejen kaster Foghs forretninger skygger over eftermælet som statsmand:

Han var rådgiver for Ukraines tidligere præsident Petro Porosjenko, der forbindes med korruption, skattely og anklager om højforræderi.

På kundelisten var også en lettisk bank, hvor Fogh blev næstformand i bestyrelsen. Banken har brudt FN- og EU-sanktioner mod Nordkorea og er gået konkurs med milliardgæld. Ifølge Børsen efterforskes Fogh af lettisk politi for økonomisk kriminalitet, og konkursboets kreditorer kræver millionerstatning fra eksstatsministeren.

Foghs nyere klarsyn i forhold til kommunist-Kina mindsker ikke mistanken om, at den tidligere statsmand lader sig regere af sine indtjeningsmuligheder.