Forargelsen over Nadim – og hykleriet

Det har vakt opsigt og forargelse, at den danske landsholdsspiller Nadia Nadim har ladet sig hverve som reklamefigur for VM-arrangementet. Foto: Emma Sejersen/Ritzau Scanpix
Det har vakt opsigt og forargelse, at den danske landsholdsspiller Nadia Nadim har ladet sig hverve som reklamefigur for VM-arrangementet. Foto: Emma Sejersen/Ritzau Scanpix
Følg Leder
EKSTRA BLADET MENER

Om nogle måneder indledes et af de mest bizarre sportsarrangementer i nyere tid. VM-slutrunden i Qatar. Et misfoster, en kæmpe misforståelse allerede inden første dommerfløjt.

At en gennemført diktatorisk og konsekvent menneskerettighedsfornægtende ørkenstat uden nogen fodboldtradition skal afvikle VM, kan næppe forklares med andet end en strøm af oliepenge sendt i den rigtige retning.

MAN SKAL således være mere end naiv, hvis man forestiller man sig, at rigdom og bestikkelse ikke har haft indflydelse på, at fodboldpamperne i FIFA valgte Qatar – af alle steder.

Ekstra Bladets knusende dygtige sportsjournalist Jan Jensen har gennem de seneste måneder dokumenteret, hvor anløbent arrangementet i virkeligheden er. Blandt andet har han sat fokus på, hvordan arrangørerne – der i andre sammenhænge kaster om sig med penge – lader fattige immigrantarbejdere gå for lud og koldt vand, mens de skaber de fodboldarenaer, som alverdens landshold snart skal løbe ind på.

DERFOR HAR det vakt opsigt og forargelse, at den danske landsholdsspiller Nadia Nadim har ladet sig hverve som reklamefigur for arrangementet. Vi må antage, at Nadim bliver godt betalt. Selv om hun næppe kan indkassere samme astronomiske milliardbeløb som David Beckham, er der al mulig grund til at tro, at hun bliver rundhåndet honoreret.

Nadia Nadim har afghanske rødder, hendes familie flygtede derfra, og nu agerer hun så reklamesøjle for et styre, der huser en Taliban-ambassade og på lange strækninger har samme middelalderlige syn på kvinders rettigheder som barbarerne i Kabul. Kønt er dét bestemt ikke.

Men forargelsen over Nadims knæfald for blodpengene fra Qatar har ikke desto mindre et betydeligt element af dobbeltmoral over sig.

FOR UANSET hvordan man end vender og drejer detDer kan altså kun afvikles VM i Qatar, fordi landsholdene er klar til at spille – og dermed legitimere hele arrangementet.

I Danmark er dén beslutning truffet af DBU. Herfra er budskabet, at man vil fastholde en ’kritisk dialog’ med Qatar. Det fortoner sig stadig temmelig meget i tågerne, hvori denne dialog består – udover noget forblommet med, at man ikke vil medvirke i reklamearrangementer for styret.

Men hele pointen er jo, at det gør Danmark og alle de andre deltagerlande – alene ved at være med, når det går løs. Det er bragende god reklame for despoterne, når turneringen går i gang.

Og endnu engang: Uden landshold, ingen turnering, ingen reklame. Dét er den enkle sandhed.

GØR DET SÅ, at VM skal boykottes? Der er ikke noget enkelt svar på det. For hvis man ikke kan spille fodbold i Qatar, kan man så heller ikke andre steder i verden, hvor menneskerettigheder knægtes? Og hvorfor kan vi handle med Qatar, men ikke spille fodbold?

Og det hører selvfølgelig også med til historien, at Ekstra Bladet planlægger at dække slutrunden. Sideløbende med, naturligvis, at vi utrætteligt vil fortsætte vores kritiske fokus på arrangementet.

Pointen er bare, at vi alle – fodboldspillere, politikere og presse – i et vist omfang er med til at legitimere Qatar-styret. Hvilket hører med, inden vi kammer helt over i vores hellige forargelse over Nadia Nadim.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
91 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+