Forrykte forældrekøb

Følg Leder
EKSTRA BLADET MENER

BOLIGSITUATIONEN i Danmarks universitetsbyer er tæt på at være desperat. Mange års politisk svigt betyder, at der er en katastrofal mangel på studieboliger.

Ventelisterne er absurd lange, og det tvinger de unge mennesker ud på et privat boligmarked, som i forvejen er under et voldsomt pres.

Et pres, der har hamret priserne i vejret, så almindelige mennesker med almindelige indtægter efterhånden har svært ved at betale huslejen i de store byer.

IKKE MINDST fordi velhavende forældre køber lejligheder til deres studerende, boligsøgende børn i et hidtil uset omfang.

Lejlighederne til afkommet er også blevet større og dyrere i de seneste år, og for at score en spekulationsgevinst vælger forældrene ofte at beholde lejligheden, når deres børn flytter fra den.

Det er med til at skævvride et boligmarked, der i forvejen er overophedet på grund af den historisk lave rente.

PROBLEMET har vokset sig så stort, at også politikerne i Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har fået øje på det.

Til gengæld kan Venstre slet ikke se det. Partiets finansordfører, Jacob Jensen, siger til Ritzau:

– Det gælder i alle livets forhold, at hvis man som forældre har formue eller har tjent penge, så kan man give mere til sine børn, end hvis man ikke har tjent de penge.

SÅLEDES demonstrerer Jensen, at han ikke har fattet et hammerslag af, hvad sagen handler om.

De færreste har vel noget imod, at forældre, der har råd, hjælper deres børn. Men langt de fleste forældrekøb finansieres efter den gunstige virksomhedsordning, der blandt andet giver forældrene et ekstra højt rentefradrag, samtidig med at de slipper for at betale ejendomsværdiskat.

DE VELHAVENDE forældre, der har råd til at købe en lejlighed til deres børn, slipper altså billigere end de mennesker, som betaler for en bolig, de selv skal bo i.

Ordningen betyder med det nuværende renteniveau, at forældre ligefrem kan få en månedlig nettoindtægt på at købe en lejlighed og leje den til deres børn. Hvis bare de har penge nok fra starten altså.

Det er da forrykt.

DE SKATTEBEGUNSTIGEDE forældrekøb er ikke bare skadelige. De øger også uligheden.

Loven bør laves om, og de ekstra penge, der på den måde kom i statskassen, kunne med fordel gå til byggeriet af ungdomsboliger.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
LIGE NU
BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+