Forskel på Mette og Inger?

Statsminister Mette Frederiksen kan ikke altid skjule, hvad hun mener om journalisternes spørgsmål. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen kan ikke altid skjule, hvad hun mener om journalisternes spørgsmål. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Følg Leder

I MANDAGS blev Inger Støjberg idømt 60 dages ubetinget fængsel på baggrund af en ulovlig instruks.

4. november sidste år står Mette Frederiksen på et pressemøde og siger, at alle mink skal slås ihjel. Der er ikke hjemmel til den beslutning.

Hvad er forskellen?

DETTE YDERST relevante og helt legitime spørgsmål formastede Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen sig til at stille til landets statsminister efter Støjberg-dommen.

Han spørger bare, det er hans opgave.

MEN SPØRGSMÅLET behagede ingenlunde landsmoderen. Faktisk blev hun så synligt irriteret, at hun efter at have stanget en kort sætning ud om, at ’jeg mener slet ikke, de to sager kan sammenlignes,’ drejede hun rundt på hælen og skred fra sit eget pressemøde.

Det er langtfra første gang, at en presse-pirrelig Mette dårligt kan skjule sin foragt for journaliststanden.

I SIDSTE UGE vrængede hun syrligt ’jeg tror, vi har forstået spørgsmålet’ til selvsamme Joachim B. Olsen, ligesom hun har beskyldt Ekstra Bladets Brian Weichardt for at ønske flere coronapatienter på intensiv på baggrund af et kritisk spørgsmål.

Mette er i sin gode ret til at foragte pressen. Hun har lov til at hvæse, skride og slynge absurde beskyldninger ud. Det lever vi fint med.

Men hun må som statsminister forvente og tåle at få kritiske spørgsmål.

DET ER MULIGT, at statsministeren har en god forklaring på spørgsmålet.

Hun vil sikkert mene noget om, at Inger havde politisk motiv til at bryde loven – det havde hun ikke, hun ville bare redde landet.

Men så længe hun ikke vil svare på det oplagte spørgsmål, så bliver vi ved med at stille det.

Og mon ikke loven er ligeglad med, hvilket motiv en politiker har til at bryde den? På Ekstra Bladet er vi ikke kronjurister. Vi skal ikke gøre os kloge på det. Det sidder der en hel kommission og skal tage stilling til. Vi spørger bare.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.