Frit spil til at snage

100.000 ANSATTE i sundhedsvæsenet kan gå ind og snage i borgernes mest intime sundhedsdata. Lykkepiller, kønssygdomme, kræft ... alt.

Risikoen for, at nogen opdager den grænseoverskridende spionage i éns patientjournal, er minimal.

AFSLØRERS luskeriet alligevel – typisk fordi borgeren selv kontrollerer, om uvedkommende har logget sig ind i éns journal – ja, så er straffen som at få et dask af en død spyflue.

Det viser en kulegravning af det fritløbende luskekiggeri i vores patientoplysninger, som Politiken beskriver i disse dage. Den afdækker samtidig, at regionerne ikke bare sløser gudsjammerligt med kontrol – ofte tæller de ikke, hvor mange der rent faktisk bliver afsløret af de sparsomme stikprøver eller borgernes eget detektivarbejde. De opgør heller ikke, hvad det får af konsekvenser for spionerne. Men der er dog i år tegn på flere bortvisninger, politianmeldelser og retssager, bl.a. anlagt af HK.

UTIDIGT snageri er jo ikke noget, man ’kommer til’. Ethvert opslag skal være relevant i en behandling.

ALLIGEVEL sker overtrædelserne mange gange dagligt, viser den yderst sparsomme dokumentation. Og mørketallene er formentlig mange, mange gange højere. 

Blandt Politikens eksempler er en speciallæge i Esbjerg, der hentede sundhedsoplysninger om to tidligere ansatte sygeplejersker. Hun fik en bøde på 250 kr. En læge? Der om nogen bør vide, hvilke data hun har lov at studere. En ekssvigermor, der var sosu-assistent, snagede i en kvindes psykiatriske indlæggelse. En apoteker tjekkede en person, der lige havde været til jobsamtale hos ham. Dét viser også noget om despekten for reglerne på alle niveauer og ikke mindst den minimale risiko for at blive knaldet som spion.

STATEN HAR tvunget os til at leve med personnumre og til at tro på beskyttelsen af vores data. Men som patient kan man ikke have tillid til, at kontrollen med sundhedsdata i regionerne er effektiv. Man må selv logge ind og være sin egen politibetjent. Men hvor mange gør det? Vi har jo nærmest bundløs tillid til systemet?

SAMTIDIG har mange travlt med at dysse de urovækkende perspektiver ned i Politiken. De vil ikke sprede mistro, bl.a. af hensyn til de mange lovlydige sundhedsansatte. Og fordi man ved, at mister patienterne tilliden til, at fortrolige oplysninger forbliver fortrolige, klapper patienterne i over for lægen. Manglende tillid giver simpelthen ringere behandling. Så på hvis side er de udglattende? Personalets og regionernes – eller patienternes?

’DET er altså et ultralille mindretal, som gør sig skyldig i snageri’, påstår f.eks. Lisbeth Lintz, formand for speciallægerne. Det aner hun ikke noget om. Det er bare noget, hun håber.

176 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere