Frygten for en liter mælk

DANMARK stormede fremad i kampen mod madspildet i går. Vi er fantastiske pionerer, lige i hælene på Norge.

HVIS vi altså skal tro den begejstrede lancering af en ny måde at datomærke en række fødevarer på. Det var nærmest, som om Moses var steget ned fra bjerget igen. Ikke med tavlerne denne gang, men med en ny genistreg, nemlig de tre små ord: ’Ofte god efter’. Vi ’stepper op og tager ansvar’, som der blev sagt. Det epokegørende er, at der fremover efter datoen for ’bedst før’ nu også kommer til at stå ’ofte god efter’.

TAGER MAN en liter mælk ud af køleskabet, behøver man ikke omgående tømme kartonen ud i køkkenvasken, hvis datoen for ’bedst før’ er overskredet. Man kreperer rent faktisk ikke lige på stedet, hvis man snuser til mælken først eller tager en lille smagsprøve. Den er ’ofte god nok’ og skal ikke smides ud som madspild. Professorer, organisationer og fødevareeksperter jublede.

VIRKER det ellers ikke ret indlysende? Åbenbart ikke. Metoden blev alvorsfuldt omtalt som ’et element af skøn’, vi ikke helt kan undgå. Men nu står der ’ofte god efter’ i sort på hvidt pap, og så er verden et bedre sted at leve, og forbrugerne tør muligvis bruge deres sunde fornuft.

MEST SLÅENDE er det sådan set, hvor uvidende, pylrede og autoritetstro vi åbenbart er blevet. Firmaer som Meyers, Arla, Thise, Carlsberg og Løgismose solede sig i ros over at køre den nye datomærkning for ’ofte god efter’ ind, helt frivilligt. Endnu er mærkningen ikke et indført ved lov, som en Mette Løkke fra ’Too Good To Go’ beklagede.

TI PCT. af alt madspild skyldes forvirring om datomærkningen. Europa-Parlamentet har lavet en rapport om det. Over halvdelen af europæerne i EU forstår ikke betydningen af ’bedst før’ og ’sidste anvendelsesdato’. Spørgsmålet er, om de så forstår ’Ofte god efter’ Man tvivler. Nu går det formentlig totalt i kage.

CORNFLAKES bliver også forsynet med et ’ofte god efter’-mærke. Et produkt, der som bekendt kan holde sig ufattelig længe. Heldigvis ilede en lektor i fødevarevidenskab til med oplysning om, at man dog ikke skal spise cornflakesene, hvis de stinker af skimmel, eller møllene flagrer om ørerne på en, når man åbner posen. Gudskelov, vi har højt uddannede eksperter til at vejlede os om den slags.

ÅBENBART har vi fået fabelagtige køkkener, maskiner der kan ælte ti kg stenalderbrød som en mis, og japanske knivsæt – men vi kan ikke finde ud af at snuse til en liter mælk og konstatere, om den er sur eller klar til at hælde i ungerne.

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere