Annonce:
Annonce:

GÅ AF, BARBARA

Barbara Bertelsen kritiseres skarpt af Minkkommissionen. Selv er hun tavs. Foto: Jens Dresling
Barbara Bertelsen kritiseres skarpt af Minkkommissionen. Selv er hun tavs. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

STATSMINISTERIETS departementschef, Barbara Bertelsen, var fuld af ’gode råd’, da daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) skulle tage skraldet for minkmiseren i 2020.

I en række primitive sms’er bad hun ministeriet rulle rundt og lægge sig. Og ministeren om at vise ’maks. ydmyghed’ og ’tage den oprigtigt og helhjertet på sig’.

Det er på tide, at hun lystrer sine egne ord.

KOMMISSIONEN har rettet en sønderlemmende kritik mod Bertelsen i forbindelse med den ulovlige instruks om at aflive alle mink. Hun indtog en overordnet og styrende rolle. Hun var med til at forcere processen. Og som jurist burde hun have sikret sig, at der var lovhjemmel.

Departementschefen vurderes at have ’begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar for hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet’.

Barbara Bertelsens reaktion? Ingen.

Annonce:

DEN ØVERSTE chef for embedsværket i Danmark har stukket hovedet i busken. Tavst klæber hun sig til posten som departementschef. Hun er end ikke hjemsendt og kan derfor indtil videre fortsætte, som om intet var hændt. Med statsministerens fulde opbakning.

MIDT I DET hele kan hun glæde sig over, at hun ikke længere behøver at bekymre sig om at gøre sig fortjent til sin årlige præstationsbonus.

Ekstra Bladet har tidligere omtalt, hvordan hun i 2020 blev belønnet for sin indsats med 125.000 kroner. Og det på trods af den ulovlige nedslagtning og hendes rolle som primus motor i skandalen om slettede sms’er i Statsministeriet.

NU ER DET så besluttet at lave departementschefernes præstationsbonusser om til et fast tillæg. Ingen grund til at forholde sig til, om de rent faktisk gør et godt stykke arbejde.

BARBARA BERTELSEN indkasserer i øvrigt en årsløn på knap tre millioner kroner. Man skulle tro, at der fulgte en form for ansvarsfølelse med sådan en løn. I stedet ser vi en magtfuldkommenhed og arrogance, der er tæt på at matche statsministerens.

Annonce:

DET VILLE KLÆDE Bertelsen at tage ansvaret på sig. Drage den åbenlyse konsekvens af sit katastrofale svigt. Desværre tyder alt på, at hun i stedet for at være den første til at vise format, bliver den sidste til at vise ’maks. ydmyghed’.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
564 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: