Annonce:
Annonce:

Gå på pension, Pia

75-årige Pia Kjærsgaard har mistet grebet om magten i Dansk Folkeparti. (Foto: Henning Hjort).
75-årige Pia Kjærsgaard har mistet grebet om magten i Dansk Folkeparti. (Foto: Henning Hjort).
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

Pia Kjærsgaard går over i historien som en af de mest markante politikere i vor tid. Ikke mindst symboliseret ved den store folkelige accept af Dansk Folkeparti i 2015, hvor hele 21,1 procent af vælgerne stemte på det parti, som Kjærsgaard om nogen skabte.

De seneste par år har dog ikke været andet end nedtur. En uafbrudt kavalkade af pinagtige optrin, ballade i partitoppen og skader ned gennem selve rygraden af Dansk Folkeparti.

Medierne har mæsket sig i intern mudderkastning. Vælgerne er flygtet til mere virile alternativer, hvor ikke mindst Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, står klar til at suge den sidste marv ud af knoglerne på et hensygnende DF.

I den seneste Megafon-måling står DF til sølle 1,7 procent og er dermed ude af Folketinget.

Annonce:

Pia Kjærsgaard trådte tilbage som partiformand i 2012. Som en enevældig monark pegede Pia selv på sin efterfølger, kronprinsen Kristian Thulesen Dahl. Men hun slap aldrig for alvor grebet om magten i partiet. Bag kulisserne har Pia trukket i trådene og trumfet sin vilje igennem. Lige indtil hun ikke kunne mere.

I takt med at markante profiler i DF’s folketingsgruppe ikke længere dansede efter Pias fløjte, har den detroniserede leder fremstået mere og mere skinger og polemisk. Bedst symboliseret for rullende kameraer ved barnlige buhråb og misfornøjet gestikuleren, da DF’s mangeårige toneangivende udlændingeordfører, Martin Henriksen, gav ledelsen en røffel ved det seneste årsmøde i Dansk Folkeparti.

Pias parløb med Morten Messerschmidt har været en rendyrket katastrofe. En for en har en række markante DF-profiler forladt den synkende skude.

Åreladningen fik forleden Pia Kjærsgaard til at kaste sig ud i et frådende frontalangreb på de mange politikere, der har skiftet parti i indeværende valgperiode.

Annonce:

’Sølle, selvcentreret og forræderisk for de flestes vedkommende ... at de vil være sig selv bekendt. Ikke pga. af politik. Men fornærmethed og egoisme. Føj!,’ lød nogle af de harske ord fra den 75-årige DF-profil.

Nu har hun så fortrudt. I en mail til Dansk Folkepartis bagland går hun bodsgang og giver en sjældent set undskyldning.

’Selvfølgelig har jeg også et medansvar for balladen’. ’Selvfølgelig skulle jeg have ladet det være,’ lød det blandt andet.

Denne nye form for selvrefleksion kommer imidlertid for sent. Pia Kjærsgaard har længe gjort mere skade end gavn for Dansk Folkeparti. Det er på tide, at hun endegyldigt slipper de politiske tøjler og nyder et velfortjent otium.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
464 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: