Gangsteren

Følg Leder

TYRKIETS præsident, Erdogan, er blevet sur på Danmark.

Sammen med ni andre lande har vi nemlig dristet os til at beskylde ham for brud på menneskerettighederne.

I en fælles erklæring har de ti, der foruden Danmark tæller lande som USA, Tyskland og Sverige, krævet menneskeretsaktivisten Osman Kavala løsladt.

Han blev fængslet i 2017 for at have protesteret mod regeringen, men blev tre år senere frikendt og løsladt. Dog kun for at blive fængslet igen nogle måneder senere, beskyldt for at have medvirket til et kupforsøg mod Erdogan i 2016.

OSMAN KAVALA afviser alle anklager, men har nu siddet fire år i fængsel uden dom.

Det har de ti lande altså fordømt, hvilket fik præsidenten helt op i det røde felt.

I en ophidset tale til hujende tilhængere meddelte han i sidste uge, at han har beordret sin udenrigsminister til at erklære de ti landes ambassadører for ’persona non grata’. På dansk: uønskede i Tyrkiet.

UDVISNINGEN er dog endnu ikke effektueret. Måske er der tale om tomme trusler fra en storskrydende og brovtende regeringsleder, der ofte optræder som en politisk gangster.

Han har tidligere anklaget den tyske regering for at bruge nazimetoder og sammenlignet hollænderne med fascister. Og truet Vesten med at arbejde tæt sammen med Rusland og Kina, hvis vi ikke respekterer hans perverse stormagtsdrømme.

TYRKIET ER et vigtigt medlem af Nato og på grund af sin placering udset til at bremse flygtningestrømmen fra Afrika og Mellemøsten mod Europa. Derfor er vi ikke interesseret i at komme på direkte kollisionskurs med Erdogan.

MEN NOK ER NOK. Selvom vores udenrigsminister, Jeppe Kofod, aldrig forsømmer nogen lejlighed til at tale med uld i mund – dog tilsat nogle floskler, når han føler sig presset – må han stå fast i denne sag og ikke gå på akkord med menneskerettigheder.

Og så må enhver tale om Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU forstumme.

PS. Hvis denne leder havde stået i en tyrkisk avis, ville den ansvarshavende chefredaktør formentlig blive anholdt og fængslet efter ordre fra Erdogan.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?