Gidseltaget

Danmarks nye kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmarks nye kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FORHÅBNINGERNE ER store til Danmarks nye kultur- og kirkeminister. Men snart vil kulturen – som det har været tilfældet med Joy Mogensen – heller ikke kunne lide Ane Halsboe-Jørgensen.

FORKLARINGEN ER simpel. Kulturministerposten er noget nær den mest ligegyldige ministerpost. De milliarder, der flyder gennem ministeriet, bevilget af et næsten enigt Folketing, fordeles efter armslængdeprincip af kulturen selv. En kulturminister kan derfor ikke rigtig gøre noget.

OG EN socialdemokratisk kultur- og kirkeminister kan slet ikke gøre noget.

I DANMARKS nuværende regeringsparti interesserer man sig faktisk ikke for kirke eller kultur. Medmindre vi taler makrelmadder, fodbold, håndbold eller syng med på tv, der alle er brugbare i selfie-sammenhæng.

DET ER, hvad vi har sandet den forgangne sommer. Vi fik aflyst stort set alle festivaler og koncerter i Danmark, så folk i pandemien ikke stod og kastede med øl og råbte hinanden ind i hovederne i begejstring.

MEN VAR det sidste ikke, hvad der skete på hvert et torv i Danmark under fodbold-EM, spørger den kvikke læser. Jo, men vi har et socialdemokratisk styre, der er lynsnare til at tage klaphat på, men hvis stedmoderlige behandling er åbenbar, når det gælder kultur og kirke. Tænk blot med fodbold-skriget in mente på de gennem lang tid groteske afstands- og forsamlingskrav i kirken med afvisninger af såvel bryllups- som begravelsesfølger som konsekvens.

DERFOR ER det rørende, når dagbladet Politiken kommer med en tirade af kulturfolk, der forventer, at en ny kultur- og kirkeminister viser ’gennemslagskraft’. Underforstået, at det havde den forrige ikke. For endelig er der udsigt til at råde bod på årtiers vanrøgt.

MEN DET er der ikke. Man kan såmænd allerede høre det på Ane Halsboe-Jørgensen. Som lydig socialdemokratisk fodsoldat taler hun om, hvor vigtig kulturen er. For ’fællesskabet’ er væsentligt. Og der skal ’være plads til både håndbold og opera' lyder det.

SANDHEDEN ER, at Halsboe taler i anstregte klichéer, fordi hun er blevet degraderet. Fra uddannelses- og forskningsminister til regeringens laveste post. Og som man kan læse i Kristeligt Dagblad: ’Ny minister virker ikke interesseret i hverken kirke eller kultur.’ Det er, hvad en moderne socialdemokratisk kulturminister er gjort af. Socialdemokrater tager ikke selfies uden for Louisiana eller Det Kgl. Teater og skriver ’glæder mig til en smadderspændende udstilling/forestilling’. Er de til koncert med Folkeklubben i Den Fynske Landsby, er det en anden sag. Om så nationen er midt i en krig.

MODSAT DEN populære udlægning var problemet med Joy Mogensen ikke så meget Joy Mogensen. Hun var snarere gidseltaget, som kultur og kirke i det hele taget er det i disse år. For en politisk ideologi, der nøjes med at lade som om, at kultur, kunst og kirke er vigtigt. Den nye kirke- og kulturminister har garanteret også yndlingssalmer. Rådgiveren har sendt hende nogle.