Knap 10.000 danskere sidder i disse dage i tvungen corona-isolation. De må ikke se andre mennesker. De må ikke være sammen med deres familie. De må ikke gå uden for en dør. De er reelt låst inde.
Denne statspåførte husarrest er – når man lige et kort øjeblik stopper op og tænker efter – faktisk ret vild. Rimeligvis burde det udløse et folkeligt oprør, at myndighederne overreagerer så voldsomt. Men oprøret udebliver; danskerne bøjer pænt nakken og finder sig lydigt i, at alle proportioner er sat ud kraft.
Skræmmende er det, hvor stort held magthaverne har haft til at bilde befolkningen ind, at alt kan forsvares med henvisning til én bestemt sygdom. At kræve danskere i hobetal tvangsisoleret kan man kalde mange ting. Men her på Ekstra Bladet foretrækker vi at kalde en spade for en spade. Så derfor: Det er frihedsberøvelse. Hverken mere eller mindre.
For det er, hvad der er tale om: Staten frihedsberøver, når den kræver sine borgere afsondret sig fra det almindelige dagligdags liv. Hvilket selvsagt er meget, meget alvorligt. Retten til at bevæge sig frit rundt er en af de allermest fundamentale rettigheder i et ikke-autoritært samfund.
Der kan naturligvis være tungtvejende grunde til at begrænse denne frihed. Helt ekstraordinære forhold kan gøre sig gældende: Krig, naturkatastrofer og andet, der kan lægge samfundet ned.
Og så nærmer vi os sagens kerne: For er vi blot tilnærmelsesvis i nærheden af noget, der kan retfærdiggøre, at danskere i hobetal bliver spærret inde? Det er vanskeligt at se. Vel er der for øjeblikket en stigning i antallet af coronasmittede. Vel synes ’delta-varianten’ at vinde indpas. Ligesom tilfældet var med den brasilianske og den britiske variant for nogle måneder siden. Og ligesom der sikkert kan ventes mange flere eksotiske varianter fremover. Men – og det er det kætterske spørgsmål – og hvad så?
Det interessante er jo ikke, hvor mange der er smittet. Det er bare et tal. Helt afgørende er det derimod: Hvor farligt er det overhovedet at være smittet? Svaret er heldigvis opløftende: Det er praktisk talt ikke længere farligt. Alle sårbare og udsatte grupper er vaccineret. Og for de stort alle andre er det helt og aldeles uproblematisk at blive smittet.
I skrivende stund er der kun indlagt 43 danskere med covid-19. Vi er lysår fra den situation, der i sin tid blev fremmanet som skrækscenariet – nemlig overbelagte hospitalsafdelinger. Alligevel skal vi her på andet år finde os i dette vanvittige tunnelsyn, hvor én sygdom får lov at retfærdiggøre tiltag, som ingen ved deres fulde fem ville overveje i alle andre sammenhænge.
Det er galimatias. Og nu må det snart høre op.
