Royalt guld: Tilhængerne siger, at der ikke er noget, der binder Danmark bedre sammen end Kongehuset. Det er i sig selv et absurd udsagn, eftersom Kongehuset repræsenterer alt det, vi danskere ellers er imod og har kæmpet i generationer for at komme af med. Kongehuset betaler ikke skat, de kan ikke straffes, og de er aldrig på valg, fordi deres privilegier og titler bare går i arv.
Kongehuset er som en massepsykose, hvor vi nægter at se virkeligheden. Vi vælger tilsyneladende bare at gøre os dummere end vi ellers er.
Vi hylder løgnen om den perfekte familie, Guds udvalgte på jord, de royale. Vi accepterer at give dem privilegier og fortrin, som koster os omkring 400 millioner kroner om året, og vi glemmer behændigt historien, som ellers ville minde os om, at der dybest set er tale om en tilfældig tysk familie, som vi for nogle få generationer siden hev op til Danmark og gjorde til vores statsoverhoved, fordi den hidtidige kongefamilie havde indavlet sig selv til barnløshed.
I går fejrede vi så dronning Margrethes guldbryllup med Henrik.
Tidligere kritiske journalister stod i første tv-række iklædt smoking og repræsenterede alt det, der er forkert. Alle kritiske spørgsmål var pakket væk. I stedet genudsendte DR Margrethe og Henriks bryllup fra 1967, kommenteret af nutidens ’Guldhold’, som DR kaldte det. Dermed blev der tilføjet nye kapitler til eventyrfortællingen. Det var licensbetalt fake news.
Men hvis man anskuer Margrethes virke ud fra en manegement-vinkel, så er hun en bragende succes. Hendes vigtigste KPI, som resultatmål hedder på moderne business-dansk, har fra starten været at føre Kongehuset videre og sikre hendes børn de samme privilegier, som hun selv har nydt godt af.
Det lykkes til overmål, og Margrethe har faktisk ekspanderet virksomheden Kongehuset og fået kredsen af privilegerede udvidet til også at omfatte fraskilte koner og hendes egen mand. De er nu også på finansloven med egen apanage, sammen med børn, børnebørn, børns koner, forældres søskende, og egne søskende.
Hvorfor? Fordi ingen siger nej.
Problemet er ikke dronning Margrethe eller hendes næsten folkelige vedhæng gennem 50 år, Henrik. Problemet er, at vi danskere accepterer Kongehuset i en moderne tid. Udløbsdatoen er for længst overskredet. Selv om vi her på stedet synes, at medaljer er noget, man hænger på idioter, og at kors, bånd og stjerner er latterlige, så har vi i Danmark brug for et statsoverhoved. Et upolitisk samlingspunkt, hvilket desværre er yderligere aktualiseret i disse terror-tider.
Men vedkommende skal naturligvis være folkevalgt. Vi kan ikke bare overlade så vigtigt et hverv til at gå i arv i en tilfældig familie.Så hvorfor ikke lade Margrethe og for den sags skyld kronprinsen komme på valg? Hvis de er så fantastiske, at ingen andre når dem til de royale sokkeholdere som statsoverhoveder, så risikerer tilhængerne af Kongehuset jo ikke noget?
Tænk blot, hvordan Danmark igen kunne komme foran internationalt med det første folkevalgte kongehus i verden. Og tænk på reklameværdien for Danmark internationalt, hvilket jo altid er det tilhængerne slår på, når Kongehusets privilegier og status forsvares.
En folkevalgt konge? Det må være mere end dobbelt op. Og sidegevinsten er, at vi ikke gør os dummere, end vi burde være.
