DET BLIVER en hemmelig retssag mod Claus Hjort Frederiksen. Det besluttede en byretsdommer fredag.
Det er en tragedie. For retssikkerheden. For den gennemsigtighed, der burde være i en sensationel sag, hvor en tidligere forsvarsminister står tiltalt for landsskadelig virksomhed ved at røbe statshemmeligheder.
Ikke mindst fordi vi taler om de vel nok dårligst bevarede statshemmeligheder i danmarkshistorien. Hjort anklages for i fem tilfælde at have udtalt sig til medier om dansk samarbejde med amerikansk efterretningstjeneste om at overvåge kommunikationskabler – det såkaldte ’kabelsamarbejde’.
VI TALER OM ET samarbejde med en nær allieret, der allerede havde været skitseret flere steder. Og hvor man må sige, at det ville tangere forsømmelse og mangel på rettidig omhu – f.eks. i forbindelse med terrorefterforskninger – hvis ikke et sådant samarbejde fandt sted. Og et samarbejde, Hjort måske forsøgte at afdramatisere i lønligt håb om at sikre det mod politiske overreaktioner.
Hvad Claus Hjort har sagt og hvornår, har været fremme i flere medier. Derfor er det absurd, at anklagemyndigheden kræver, at alt igen skjules, og har slettet det i det anklageskrift, som pressen har fået aktindsigt i. Særligt fordi det sker med den begrundelse, at det kan skade Danmarks forhold til fremmede magter. Det synes at være en bus, der for længst har forladt stationen med Forsvarsministeriets håbløse håndtering af sagen mod landets øverste spionchef, Lars Findsen, som Hjort-sagen er en udløber af.
CLAUS HJORT Frederiksens forsvarer har kæret kendelsen til landsretten. Vi medier begærer også beslutningen om lukkede døre ændret. Men det synes et forfængeligt håb over for en myndighed og nogle politikere, der her synes at have større interesse i egen end nationens tarv.
Vi skal ikke kunne sige, om Claus Hjort rent formelt og teknisk har forbrudt sig mod paragraf 109, den såkaldte ’landsforræderiparagraf’. Idømmes han fængsel, skal dommen nok blive testet ved samtlige retsinstanser. Og gør han ikke, sker formentlig det samme.
Men lukkede døre udgør ikke blot en grobund for konspirationsteorier, det svækker også forsvaret af Hjort i betænkelig grad. Selv inde bag de lukkede døre kan anklagemyndigheden formentlig kræve vidneudsagn hemmeligholdt eller afvist. Ligesom ingen bagefter uanset udfald gives mulighed for at granske præmisserne for en dom.
AF OVENSTÅENDE grunde er det derfor ikke i demokratiets interesse, at hensynet til Forsvarets Efterretningstjeneste sættes over hensynet til offentligheden i sagen.
Claus Hjort Frederiksen har som bekendt erklæret sig uskyldig. Som han tidligere har skrevet på Facebook: ’Jeg bestrider at have overskredet grænserne for min vidtgående ytringsfrihed som politiker, og jeg har ikke afsløret angivelige statshemmeligheder. Punktum.'
Sagen ventes først at komme for byretten i begyndelsen af november.
