Har vi overhovedet en opposition?

I dag finder vi ud af, om der findes en borgerlig opposition i Folketinget.

Eller rettere: Vi får en idé om, hvorvidt de borgerlige overhovedet hænger sammen længere. Eller måske endnu mere præcist: Hvorvidt ’Befrielsens øjeblik’ er sket.

Det var som bekendt Venstres nu fjernede formand, Lars Løkke, der midt i valgkampen ville allieres med Socialdemokratiet, så ’Danmark ikke skal regeres af ultimative krav fra fløjene’. Hvilket han skrev i en bog med den nævnte titel.

Meget tyder på, at Venstres tidligere formand får sit ønske opfyldt ved Folketingets åbningsdebat i dag. Posthumt, så at sige.

I hvert fald blev der tirsdag i anledning af Mette Frederiksens åbningstale ikke opbudt megen modstand fra Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen. Talen var nok lidt ’ukonkret’, men den var også ’retorisk flot’, lød det fra Ellemann.

Og som om det ikke var nok, så syntes resten af blå side i Folketingssalen enten det samme eller noget endnu mere positivt om hensigterne fra nationens nye, røde statsminister.

Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, syntes ligefrem, det var ’svært at være uenig i de store linjer’. Og hos Dansk Folkeparti gik gruppeformand Peter Skaarup så vidt som til at sige: ’Der var nærmest ikke noget, jeg ikke kunne skrive under på’.

Og lænede man sig op ad Liberal Alliance i en søgen efter politisk forurettelse over den socialdemokratiske leders vision for Danmark, væltede ens forventninger om et forestående bråvallaslag i den nye folketings-sæson helt omkuld. Nyslået partileder Alex Vanopslagh var endog delvist begejstret:

’Det er banebrydende, at hun siger, at de mange milliarder, som bliver brugt i den offentlige sektor, ikke virker. For hun siger jo sådan set, at det er afbureaukratisering, der virker’, lød det.

I dag finder vi ud af, om det bliver helt gnidningsfrit og modstandsløst.

Det har vi som danskere ingen interesse i. En opposition skal som bekendt føre kontrol med regeringen. Og gerne med skarp kritik. For dette skærper alle, også samfundet som sådan.

Hvis også de små forskelles narcissisme og ophidselse – der oftest udgør dansk politik – udviskes, kan vi lige så godt sende regeringen og Folketinget hjem. I stedet kan forvaltningen køre landet. 

Ligesom det skete i Belgien i halvandet års tid. Hvilket i øvrigt gik fint.

Det var måske det, Lars Løkke mente med ’Befrielsens øjeblik’: Alle erklærer fred og fordragelighed, og Lars er statsminister. Kun det sidste synes ikke at være en del af ’øjeblikket’.

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere