Uffe Elbæk er nedkommet med en sand analyse.
I et interview i Politiken siger Alternativets formand, at han efter flere årtiers fejltagelse er nået frem til følgende:
’Der er altså nuancer i gråt til forskel, hvis man kigger på Venstre og Socialdemokratiet’, lyder det, og Elbæk fortsætter: ’Det er en voldsom erkendelse at nå til’.
Der er en del at sige herom. Først må man lykønske Alternativets formand med efter en del år at være ankommet til virkeligheden.
Dernæst kan man spørge, om erkendelsen er opstået, fordi Uffe, som han selv bedyrer, har brudt en årtier lang romantisk forestilling om socialdemokraterne som de gode mennesker? Eller blot fordi han har udråbt sig selv som statsministerkandidat og derfor straks er gået i gang med det, statsministerkandidater gør, nemlig at skidt-snakke om de andre?
Og hvad angår det, var det så ikke Elbæk og kompagni, der ankom i dansk politik med et dogme om, at man kun bør tale om, hvad man selv vil gøre godt, i stedet for om, hvad de andre gør dårligt?
Nå, men Alternativets formand har – undtagelsesvist – fat i noget.
Faktisk har alle det samme projekt i dansk politik. Bortset fra Enhedslisten til venstre og Alternativet selv. Og indtil for nylig faktisk også Liberal Alliance til højre.
Men som tidligere beskrevet på denne plads lider LA’erne af stockholmsyndromet. Kidnapperen er Lars Løkke, og sagen, liberalisterne er blevet manipuleret til at fatte sympati for, er dansk politiks karteldannelse med hensyn til velfærdsstaten.
Man abonnerer således på en af to realpolitiske forestillinger i Danmark:
Enten at alle partier nu om dage er blevet borgerlige – bortset fra de to nævnte venstreorienterede partier, hvorfor disse abonnerer på netop denne fortælling. Eller man kan hælde til, at alle er socialdemokratiske og velfærdsstatslige.
Regner man eksempelvis Socialdemokratiet, det nye socialdemokrati, Dansk Folkeparti, og copy-paste-socialdemokratiet, Venstre, sammen, så har de et 40-50-års rige foran sig. ’Same-same-but-different’, som man siger på de markeder i Thailand, hvor de sælger ’mærkevarer’.
Nu har Uffe Elbæk også opdaget det. Eksempelvis at Venstre og Socialdemokraterne stemmer ens i Folketingssalen i 91 procent af afstemningerne, som han fremhæver. Nedsætter han samhørighedskravet til 80 procent, kan han faktisk tage Dansk Folkeparti med ind i puljen.
Ironien er til at få øje på. Alternativet slog sig op på at skabe en ’ny politisk kultur’ i Danmark. Vi er nu nået dertil i processen, hvor partiets skaber og leder hævder, at han savner den gamle. Dengang en Venstre-mand var bonde, og en socialdemokrat var rød.
Og det er formentlig ’en voldsom erkendelse’ i 2019. Sikkert helt crazy. Men så er det jo godt, at han kan stemme på sig selv som statsminister.
