Hjælp til at dø

Følg Leder

DEBATTEN OM aktiv dødshjælp er blusset op igen efter dommen over 78-årige Mogens Arlund.

Han fik 50 dages betinget fængsel for medlidenhedsdrab på sin kone, der var så uhelbredeligt syg, at hun ikke ønskede at leve længere.

Flere meningsmålinger gennem årene viser, at et flertal af danskerne ønsker at legalisere aktiv dødshjælp, som det er sket i f.eks. Holland, Belgien, Schweiz og Canada.

BÅDE LÆGER og politikere er delte i spørgsmålet, mens et stort flertal i Etisk Råd er imod legalisering.

Rådets formand, overlæge Gorm Greisen, erkender, at der er et dilemma. – På den ene side vil man gerne hjælpe. På den anden side skal vi som samfund markere, at det er ulovligt, siger han til BT.

Overlæge Greisen taler ikke højt om, at det at hjælpe uhelbredeligt syge til at dø foregår den dag i dag i det skjulte på mange danske hospitaler. Selv om loven klart siger, at aktiv dødshjælp er og bliver drab og dermed en forbrydelse.

FOR ELLER IMOD aktiv dødshjælp er i bund og grund et spørgsmål om retten til en værdig død.

Om at give terminalsyge, lidende patienter, som ikke har udsigt til nogen form for bedring, mulighed for efter samtaler med deres pårørende og læger at sige stop – med lægens hjælp hvis han/hun vel at mærke er indstillet på det.

DOMMEN OVER Mogens Arlund viser, at retssystemet langt hen ad vejen lægger afgørende vægt på de formildende omstændigheder.

50 dages betinget fængsel for at medvirke til at slå et andet menneske ihjel er mere et symbol end en straf. Nærmere kan man ikke komme en total frifindelse.

VI SYNES, at politikerne skal gå det sidste skridt og legalisere aktiv dødshjælp. Eventuelt efter hollandsk model hvor flere uvildige læger er inde over, inden den endelige beslutning træffes.

EN LEGALISERING er først og fremmest et menneskekærligt hensyn til det enkelte individ.

Men også en opbakning til de læger som af barmhjertighed hjælper håbløst syge mennesker til at afslutte livet på værdig vis.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.