Annonce:
Annonce:

Hør hvor jeg gungrer

Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

HAR DE RADIKALE tabt sutten, spørger Peter Hummelgaard (S) på Twitter.

Man forstår godt spørgsmålet, hvis man slår op på side 3 i gårsdagens udgave af Berlingske.

Her har R indrykket en helsidesannonce med et glamourøst kæmpefoto af Venstres næstformand, Kristian Jensen, og budskabet ’Gør Danmark større’.

DET ER IKKE første gang, de radikale omklamrer udenrigsministeren.

Gruppeformanden Sofie Carsten Nielsen udtalte for nylig, at partiet foretrækker Kristian Jensens politiske projekt frem for Mette Frederiksens. Hun var forgabt i et stort interview, hvor han havde hyldet globaliseringen og EU.

R-BOSSEN, Morten Østergaard, der står bag annoncen, signalerer to ting med sin aktion:

For det første, at han foretrækker Kristian Jensen som formand for Venstre og dermed statsministerkandidat frem for Lars Løkke.

Annonce:

Og for det andet, at han er stærkt utilfreds med Socialdemokratiets politiske linje, der nærmer sig et parløb med Dansk Folkeparti.

GANSKE VIST pointerer han, at Mette Frederiksen fortsat er de radikales statsministerkandidat. Men han udelukker ikke, at der kan ske en holdningsændring, hvis Kristian Jensen bliver V-formand.

Paradoksalt nok risikerer Østergaard nu, at Lars Løkke får styrket opbakning fra sit bagland, for Venstre-folk hader, når politikere fra andre partier blander sig i deres interne valg.

HAN RISIKERER også, at Mette Frederiksen forstærker samarbejdet med DF. I forvejen er forholdet til R mildest talt anstrengt. S-gruppeformand Henrik Sass Larsen har således kaldt de radikale for en flok utopiske humanister og det, der er værre.

I EGEN SELVFORSTÅELSE har de radikale monopol på nøglen til den politiske magt i Danmark, selv om partiet med sine otte mandater kun er Folketingets tredjestørste.

Man kommer uvilkårligt til at tænke på historien om musen og elefanten, der går sammen over broen, og hvor musen udbryder: – Hør, hvor vi gungrer!

DE RADIKALES påskebudskab er et blålys, som hurtigt vil være glemt.

Men det har da givet Morten Østergaard og co. et par timers opmærksomhed og måske styrket illusionen om, at partiet har indflydelse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: