Annonce:
Annonce:

Hold nu fast!

Mette Frederiksen har lovet at spare tre milliarder kroner på konsulenter. Planen ligner en fiasko. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen har lovet at spare tre milliarder kroner på konsulenter. Planen ligner en fiasko. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DER FINDES noget, der hedder Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Her har man de seneste to år brugt konsulenter for næsten en halv milliard kroner. Konsulenterne er blevet betalt for at arbejde på det stærkt forsinkede og forkætrede ejendomsvurderingssystem.

LAD OS antage, at de velbetalte konsulenter ikke rigtig har en interesse i, at projektet bliver færdigt.

DET ER erhvervsavisen Børsen, der beretter, at styrelsen de seneste to år har brugt 443 millioner kroner på konsulenter. Og heraf er 215 millioner kroner gået til firmaet Deloitte. Lektor emeritus på Datalogisk Institut på Københavns Universitet Erik Frøkjær undrer sig i avisen over, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen – der hører under Skatteministeriet – åbenbart trækker ’ad libitum’ på Deloitte-konsulenterne.

Annonce:

VI KAN næsten ikke vente med at høre, hvad skatteminister Morten Bødskov vil gøre. Når han er vendt tilbage fra fodbold-EM, hvor Carlsberg har haft akut brug for hans tilstedeværelse.

LAD OS i mellemtiden genkalde os Mette Frederiksens forargede stemme fra valgkampen for to år siden: ’Sidste år brugte vi i Danmark omkring 11 milliarder – hold nu fast! – 11 milliarder på konsulentydelser i den offentlige sektor. 11 milliarder!’

METTE FREDERIKSEN lovede derpå højt og helligt at spare tre milliarder kroner på konsulenter.

PLANEN LIGNER unægtelig en fiasko. Brugen af konsulenter ser ud til at gå den forkerte vej. Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, har man i Klima- Energi- og Forsyningsministeriet brugt konsulent-kroner på ’udvikling og segmentbaseret udbredelse af klimatips til hverdagsmad’. Og i Forsvarsministeriet har man i sidste uge besluttet at betale et konsulentbureau 114 millioner kroner over de næste fire år for at stå for Forsvarets kommunikation. Bureauet hedder Advice og har sloganet: ’It matters to believe it matters’.

Annonce:

SOM BENT Falbert syrligt bemærker i Ekstra Bladets Opinionen, så havde forsvarsminister Trine Bramsen aldrig selv hittet på dette slogan. Sandt nok.

DER ER således intet galt med statsministerens diagnose af en nation i konsulenters vold. Men Mette Frederiksen har tydeligvis ikke den rette medicin mod, hvad der er blevet en sygdom i systemet.

MÅ VI gøre opmærksom på, at bekæmpelsen af konsulenter er afgørende for, om Mette Frederiksen og hendes ministre magter deres egentlige opgave. Opgaven er at generobre velfærdssamfundet fra overforvaltning og give det tilbage til de borgere, det oprindeligt blev bygget til.

OG MÅ vi foreslå at nedlægge ’Udviklings- og Forenklingsstyrelsen’ i erkendelse af, at styrelsen yder det stik modsatte af sit navn. Ikke at vi er overraskede over dette. Men det er regeringen åbenbart.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: