’Holocaust’

Mange forarges over, at dyr bliver slagtet. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
Mange forarges over, at dyr bliver slagtet. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix

DET ER ’holocaust for køer’.

Det er en ’præcis’ beskrivelse, hævder de. Fordi ’holocaust i ordets forstand er en massenedslagtning’.

Det udtaler Ulrik Myrtue til TV2 Østjylland. En mand, der åbenbart mener det, når han som lokalkoordinator i den aktivistiske veganer-gruppe The Save Movement ’våger’ ved Aarhus Slagtehus.

Her slagter man hver uge omkring 1000 køer.

Lokalmedlemmer fra The Save Movement dokumenterer således oprørte kreaturslagtningen. De sidestiller alvorsfuldt køerne med jøderne under nazismen. Hvormed slagteriet vel er Auschwitz.

’Hvis det var et barn, ville jeg føle det samme’, som en anden aktivist udtalte med henvisning til hver enkelt ko.

Nej, havde det været børn, var der forhåbentlig blevet handlet. Og ikke ’følt’ så meget. Man må ikke slagte børn. Men man må godt slagte køer.

Man kan selvfølgelig slå dyreaktivisternes teater hen som en latterlighed. Som en uvæsentlighed. Hvis ikke lige det var, fordi den indeholder tre absurde tendenser i tiden:

For det første er der krænkelses-sygen.

At føle sig krænket giver ingen ret. Hvad enten det er på vegne af ens gud, seksualitet eller på andres vegne, det være sig onkel, tante, hunde eller køer. Følelser kan være forståelige, endda relevante, ja. Men de er ikke argumenter i sig selv.

Eller sagt med Zineb el Rhazouis ord – hun er journalist og overlevede terrorangrebet mod Charlie Hebdo i 2015:

’De, der kommer med tårer i øjnene og beder mig holde min kæft, fordi jeg sårer deres følelser, må forstå, at retten til ikke at blive såret ikke eksisterer.’

Den anden kedelige tendens i tiden, som ’ko-vågerne’ i Aarhus repræsenterer, er, hvad jeg vil kalde ’dyre-sygen’.

Man kunne leve med det, hvis den begrænsede sig til katte- og hundevideoer på de sociale medier. Og sentimentale videoer, hvor fem mand redder en ren op af en frosset sø, alt imens hele insektarter udryddes. Men en generel ’menneskeliggørelse’ af dyr er en omsiggribende syge.

’Det er klart, at nogle bliver kede af det og græder, når vi ser køerne vente på at blive slagtet og hører lydene inde fra slagteriet. Det ser jeg egentlig bare som meget veludviklet empati’, udtaler aktivist Ulrik Myretue.

Det er så her, den tredje kedelige tendens, scenariet viser, blotlægges. Hvilket er historieløsheden.

Når nogen hiver nazisme og holocaust frem for at vinde en sag, ved man, at de ikke bare er plattenslagere. De tramper også tankeløst rundt i holocaust-ofrenes mindelund. End ikke mundheldet om, at overdrivelse fremmer forståelsen, kan undskylde det. For naturligvis er slagtning af husdyr i en tusinder år lang udnyttelse af opdrættede dyr ikke at ligne med udryddelsen af seks millioner jøder i et politisk xenofobisk folkedrab.

Det er ikke ’veludviklet empati’.

Det er faktisk det stik modsatte.

102 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere