Annonce:
Annonce:

Husker du Else?

 

Adm. direktør i Ældresagen Bjarne Hastrup opfordrer Mette Frederiksen til at komme på banen ifht. Else og ældreomsorgen. Video/redigering: Rasmus Flindt/Mikkel Cramon
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

HUSKER DU de grusomme scener optaget af TV2, hvor den 90-årige demente Else blev umenneskeligt behandlet af medarbejdere på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus?

DA DE BLEV VIST, stod politikerne i kø med fordømmelser og løfter om at tilføre plejesektoren mange flere varme hænder.

For et velfærdssamfund skal måles på, hvordan det behandler sine svageste medborgere.

DET STORE SKRIDT fremad er blevet til et museskridt i den finanslov for 2021, som regeringen, de radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet har forhandlet sig frem til.

Her er der afsat 425 millioner kroner i 2021 stigende til 500 mio. om året i 2024, hvor det ifølge Finansministeriets beregninger vil give plads til 1000 flere ældremedarbejdere.

MEN DA DER ER omkring 900 plejehjem herhjemme, svarer det kun til en enkelt nyansat hvert sted.

Annonce:

Og så er der endda ikke taget højde for, at der også skal bruges mange penge på at opkvalificere den eksisterende ufaglærte arbejdskraft på ældreområdet.

VEL ER personaleforøgelse ikke altid det rigtige svar på problemerne, men da plejesektoren er blevet udsultet i årevis, fordi vi er blevet flere ældre, er der skabt et skrigende behov for flere varme hænder.

MUSESKRIDTET på ældreområdet står i skærende kontrast til en anden post på finansloven: nemlig boligjobordningen, også kaldet håndværkerfradraget, der forbedres markant og over de kommende år vil koste statskassen milliarder.

Så også næste år vil gulvvask, hækkeklipning og malerarbejde kunne udløse skatterabat. Endda større end nogensinde (fradrag på op til 50.000 kr.).

BOLIGJOBORDNINGEN blev opfundet for næsten ti år siden med henblik på at give byggeriet et ekstra skub i visse egne af landet.

Annonce:

Det kan man ikke påstå er nødvendigt længere, hvor vi tværtimod risikerer overophedning inden for en række byggefag.

ERFARINGERNE VISER, at der er tale om et velhaverfradrag, som i overvejende grad benyttes af folk, som ville have fået udført det samme arbejde, selvom fradraget forsvandt.

DE GAMLE på plejehjemmene har ikke glæde af et håndværkerfradrag, men de har ligesom Else behov for en værdig behandling og venlige omgivelser, der sikrer dem en tryg dagligdag.

Den er ikke sikret med den nye finanslov.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: