EN BEKENDT, der har et let overbærende forhold til Folkemødet, sagde i sidste uge: ’Folkemødet! Er det ikke bare jer i medierne, der tager til Bornholm og er i medierne?’.
Manden har ret, må jeg indrømme.
JEG REJSER HJEM fra endnu et folkemøde i Allinge i dag. Og jeg gør det med fornemmelsen af, at det går den forkerte vej. Der er folk, ja, masser af folk. Men det er ikke deres møde. Det er kommunikationsbranchens, mediernes, organisationernes og projektmagernes folkemøde.
DER KOMMUNIKERES faktisk i et væk til folket. Kommunikationsfolk er ikke en mangelvare i Danmark. Og hvor godtfolk er – eller måske rettere: hvor folk, der synes godt om sig selv og egne stemmer, er
– ja, der kommer flere til.
Så der kommunikeres i et væk på Folkemødet. Men hele tiden oppefra og ned. Og det burde være den anden vej.
DESUDEN er der en del folk, som ikke er der. Som en af vores læsere, Steen Wichmann, skriver til mig om os, der er på Folkemødet: ’I har glemt at invitere fattigrøvene.’ Han gør dog også opmærksom på, at selv om de blev inviteret, ville de ikke have råd. Hvilket vi skrev om i Ekstra Bladet lørdag. Priserne er braget gennem loftet under Folkemødet. En burger på størrelse med en McDonalds-cheeseburger koster 85 kroner. Og leje af et sommerhus med to værelser nogenlunde i nærheden koster eksempelvis 15.000 kroner for tre dage.
DET VAR IKKE meningen, at Folkemødet skulle
fungere som en slags udkantshjælp til Allinge og omegn. Og hvis arrangørerne ikke passer på, er de selv på vej til at tilvejebringe et grundlag for at flytte Folkemødet.
Kommunikationsbranchen, medierne, organisationerne og projektmagerne på Folkemødet godtgør noget endnu værre:
De er begyndt at arrangere flere og flere VIP-arrangementer. Fester, hvor de inviterer hinanden. Hvor de er eksklusive.
Hvor de er helt fri for folket.
