Lars Løkke har tabt – igen-igen.
Søndag meddelte statsministeren, at han opgav sin plan om at forhøje pensionsalderen hurtigere end vedtaget. Herefter fyldtes medierne med konstateringer af Løkkes afmagt.
Kan Lars Løkke og VLAK overhovedet gennemføre noget som helst, lød omkvædet.
Næh, ikke meget. Men det stod allerede klart efter folketingsvalget i 2015. Lars Løkke blev indsat som en af de svageste statsministre i danmarkshistorien.
I anledning af netop pensionsalder-debatten er det mere interessant at stille spørgsmålet: Hvor svage og uvirksomme er Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ikke, når de blot kan mande sig op til at forhindre pensionsalderen i at stige lidt tidligere, end de allerede selv har været med til at planlægge og vedtage?
I 2020 vil S, DF, Venstre og de andre partier bag velfærdsreformen alligevel hæve pensionsalderen yderligere. Hvilket vil ske med endnu et år som følge af, at danskerne lever længere. Dermed vil pensionsalderen blive mindst 69 år fra og med 2035.
For Lars Løkke Rasmussen har jo en pointe. Danmarkshistoriens største generation er lige gået på pension. Og der kommer en pukkel af 70-, 75- og 80-årige, hvis ældrevelfærd skal finansieres af nogle af de små generationer.
Så hvad vil S og DF egentlig gøre? Stjæle vore børn og børnebørns velfærd, inden den overhovedet er blevet tjent ind?
Og hvorfor er der ingen af netop de to partier, der taler om at differentiere pensionsalderen? Når nu Lars Løkke ikke kan finde ud af det? Hvorfor foreslår Socialdemokratiet ikke, at den nedslidte slagteriarbejder eller jord- og betonarbejder kan takke tidligere af på arbejdsmarkedet end Djøf’eren, funktionæren eller journalisten?
Og vi ved, at hele Folketinget udmærket er klar over, hvad en differentiering består i. Medlemmerne har bekvemt sørget for, at netop de kan gå tidligere på pension end andre danskere.
Vi ved hele tiden alt om, hvad Lars Løkke Rasmussen har gang i. Og vi ved, at stort set intet af det bliver til noget.
Men hvis Danmark har en statsminister, der er så svag, hvad siger det så om den opposition, der ikke magter at vælte eller for alvor udfordre ham?
