Hvem bomber børn ...

Hvem bomber børn

MASSAKREN og blodbadet i Sri Lanka rejser igen de store spørgsmål.

HVILKEN IDEOLOGI går ind for at bombe børn i smadder? Og uskyldige voksne? Og hvorfor?

SVARET fra f.eks. Islamisk Stat har typisk tidligere været: ’Vi vil udføre angreb, der knuser deres hjerter og flår dem fra hinanden.’

Terroren knuser ganske rigtigt hjerter. Vi har mærket det tæt på i Danmark under enmands-angrebet på Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

OG VI MÆRKER PÅSKENS grufuldheder i Colombo og omegn tættere på, end vi måske ellers ville, fordi en dansk milliardærfamilie, Holch Povlsen, tragisk har mistet tre af deres fire børn som nogle enkelte skæbner blandt de 290 dødsofre. 

De tre søskende ville bare spise morgenmad på et luksushotel i hovedstaden under en ferie. Men Shangri-La-hotellet var et af terroristernes mål. Helt ubegribeligt sørgeligt for familien, der blev ramt trods rigdommen og konstant opmærksomhed på personlig sikkerhed. De var alligevel lige så hjælpeløse over for selvmordsbomberen ved buffeten og den pludselige universelle sorg, som forældrene til f.eks. den 12-årige Shena Savindi, der blev begravet i går.

HVOR ÆKEL og pervers terrorismen end er, og hvor ivrig dens udøvere er efter at knuse hjerter og sprede frygt, er vi alligevel ikke bukket under endnu og kommer heller ikke til det. Gang på gang har befolkninger og bysamfund rejst sig, når voldsomme angreb pludselig har fået metroer til at eksplodere, skyskrabere til at erodere, eller når lastbiler er kværnet gennem menneskemængder. 

Tværtimod – hver gang har en kraftfuld samhørighed og trods bredt sig. Vi er nærmest blevet mere hærdede, kan man sige, over for ønsket om at sprede massiv frygt og indelukkethed.

SIDSTE MÅNED dræbte en terrorist muslimer i to moskéer i Christchurch i New Zealand. En enkeltstående galning i modsætning til det uhyggeligt velplanlagte og gennemførte angreb på kristne kirker og luksushoteller i Sri Lanka. Men også i Christchurch rejste de, der skulle skræmmes, sig, og gik til fredagsbønnen kort efter massakren. Premierminister Jacinda Ardern var samtidig en politiker, der formåede at samle mennesker om det væsentlige. 

MAN MENER, at det er en lille gruppe fundamentalistiske lokale islamister i Sri Lanka, der har fået hjælp udefra i påsken. Hvis det er tilfældet, betragter de formentlig den internationale opstandelse og chok som en pr-succes. Men den vildfarelse skal vi ikke bidrage til – at det igen bliver misbrugt til et kunstigt ’dem og os’ mellem store befolkningsgrupper, der gerne vil leve i fred.

708 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere