Annonce:
Annonce:

’I år er julen svær for min mor’

Så glad kan man blive for at få julehjælp. Brevet er fra julen 2020.
Så glad kan man blive for at få julehjælp. Brevet er fra julen 2020.
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

’Jeg er otte år, og min storebror er ti år. I år er julen svær for min mor, fordi hun er blevet alene lige før jul. Min mor siger, at hun har fået hjælp af jer. Så nu er hun glad og ikke så stresset. Jeg tror, vi får en rigtig god jul. Tusind tak. Hilsen fra mig.

Hvorfor rammer dette lille håndskrevne takkebrev til Ekstra Bladet mig så hårdt? Først udløser det en lidt skamfuld følelse af selvgodhed: Vi har sammen med Dansk Folkehjælp igen hjulpet en enlig mor med de penge, som danskerne velvilligt har doneret til julehjælp.

Annonce:

Men det er noget andet, der snører min hals sammen. Det er dét mellem linjerne. Det skjulte. Det jeg skal forestille mig. Hvem er den lille dreng? Hvad er der sket i familien? Og vigtigst: Drengens tak handler jo ikke om glæden ved, at han nu selv får en gave alligevel. Nej, han glædes over, at hans mor nu er glad for en stund og ikke længere stresser over julen.

Det er det lille, brave barns betingelsesløse solidaritet over for sin mor, der rammer mig så dybt. Jeg har aldrig selv følt fattigdom på min egen krop, men drengens rørende beskyttertrang gør mig i stand til at sætte mig i hans sted. Det lille brev er ægte, sendt til os på redaktionen – men kan fiktionen fremkalde samme følelse?

Det spørgsmål har vi sat os for at undersøge på Ekstra Bladet, og derfor har vi i år bedt tre fremragende danske forfattere om at skrive en novelle om jul og fattigdom. Vi begynder serien i avisen på onsdag.

Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælps indsamling til fattige danske familier er landets tredjestørste indsamling. Sidste år delte vi 20,2 millioner kroner ud til 12.632 familier. I år får familierne en købmandskurv til 1.000 kroner og et gavekort på 800 kroner til julegaver til børnene.

Annonce:

I år er julen virkelig svær. Inflationen har ramt de fattigste familier som en forhammer, mens energipriserne er skudt i vejret. Det har allerede fået rekordmange børnefamilier til at søge om julehjælp.

Hvis vi skal samle så mange penge ind, at alle kan få hjælp, skal vi nå rekordhøje 33,8 millioner kroner. Så hvis du har en ekstra skærv, vil jeg opfordre dig til at spytte i bøssen de næste 14 dage.

Det ændrer ikke fundamentalt ved de fattigste danske familiers vilkår, men det giver dem en mulighed for en god jul, et blussende lys i mørket for en stund.

Hvis du slet ikke kan se grunden til at donere, vil jeg blot opfordre dig til at læse julenovellerne. For det er gennem gode historier, at vi pludselig forstår hinanden.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
278 kommentarer
Vis kommentarer

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: