I Danmark er uenig noget vi leger

Vi lever i landet med de små forskelles narcissisme. I Danmark skal politikere på den brede, politiske midte anstrenge sig for at være uenige. Det blev man mindet om ved onsdagens statsministerduel i Aabenraa.

For egentlig er vi i Danmark sammenlignet med mange andre lande enige om det meste.

Så mens samtlige politiske kommentatorer iført kuglerammer er optaget af at udregne, hvem der ’vandt’ i Aabenraa, så lad os gå en anden vej. For der er allerede enighed om en del ny politik i denne valgkamp.

Eksempelvis går et meget bredt flertal nu ind for at afskaffe uddannelsesloftet. Inklusive Venstre, der ellers indførte loftet for, hvor meget unge må uddanne sig. Som uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) har udtalt: ’Der skal være plads til at fejle.’ Hvilket hans parti så går forrest med.

Børn i udviste familier på Udrejsecenter Sjælsmark får tillige bedre vilkår. Herunder at spise, når de er sultne. Selv Lars Løkke har sandet, at det næppe konflikter med udvisning at spise broccoli uden for nummer, mens man venter på hjemsendelsen.

Hvis man i stedet for at forstørre og udråbe forskelle i det hele taget fremhæver enigheden i dansk politik i den aktuelle valgkamp, er der tilsyneladende allerede ved at blive vedtaget en del ting. Fornuftige såvel som ufornuftige.

Hvad angår det sidste, synes der nu også at være bred enighed om permanent grænsekontrol. Gamle midterpartier forlader årtiers tilslutning til hele idéen om EU. Det vil sige fri bevægelighed i et frit indre marked.

Man bilder sig ind, at det er en forkølet kontrol i Sønderjylland og ikke en milliardaftale med Tyrkiet samt øget patruljering i Middelhavet, der har stoppet migrantstrømmen. I Danmark er man også enig om fejlslutninger.

Valgkampen vrider sig i enighedens spændetrøje. Løkke springer ud som socialdemokrat, men så alligevel ikke. Mette Frederiksen erklærer sig som søm- og nagelfast i udlændingeydelser, men så alligevel ikke. Og DF-leder Kristian Thulesen Dahl kommer springende ind fra højre og erklærer, at socialdemokraterne ikke kan regne med DF, og man spørger sig selv: Vil Tulle så stemme imod, hvis Mette F. vil føre hans politik?

Nok alligevel ikke.

Men det er godt. Selv når politik tilsyneladende mest går ud på at rette egne fejl. Dansk politik har alligevel aldrig rimet på stærk uenighed eller haft gavn af ultimative krav. Det er kun noget, vi leger, når der er valg.

104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere