I Lemvig ka’ de bare det der

Følg Leder

De kan noget i Lemvig, man ikke kan så mange andre steder i Danmark.

Her skabes – mere end noget andet sted, som det fremgik af Ekstra Bladet i går – mønsterbrydere.

Mikkel Nibe, søn af ufaglærte og med en alkoholisk mor, fortalte eksempelvis, hvordan han havde fået samt føler sit liv reddet af en erhvervsfaglig uddannelse.

Og det er pointen.

I mange år har både den socialdemokratiske og også Venstres opfattelse af velfærdssamfundets egentlige lakmusprøve været, om man magtede at flytte næste generation fra nederst til øverst i samfundet. I socialdemokratisk optik fra arbejderklasse til akademiker. Og i Venstres ’fra bistandsklient til bankdirektør’, som Anders Fogh Rasmussen formulerede det i 00’erne.

Men begge har tydeligvis ladet det bedste være det godes fjende.

I en ny undersøgelse af borgernes arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau i landets kommuner udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) løber Lemvig og Vestkysten med pokalen.

- Mønsterbrydere klarer sig bedre i Vestjylland, og det er, fordi man her er gode til at give unge en erhvervsuddannelse, som chefanalytiker Mie Delskov Pihl fra AE siger.

Undersøgelsen kommer, netop som ’eliten’ i Danmark er til debat. Og netop som socialdemokraten Kaare Dybvad med bogen ’De lærdes tyranni’ argumenterer for, at der overuddannes – især djøf’ere – og at uddannelsesrevolutionen snarere omfordeler fra fattige til rige end skaber social mobilitet. En udlægning, han er blevet skældt huden fuld for.

Netop her kommer Lemvig så og godtgør, at en studentereksamen er en god ting. Så længe den ikke hver gang skal føre til en kandidatgrad, man må opfinde endnu en uproduktiv stilling til.

Og så længe man erkender, at en del unge og dermed Danmark er bedre tjent med andre løsninger.

Lad os følgelig hylde, lytte til og efterligne Lemvig.

Det snakkende, kontrollerende og bureaukratiserende lag er via uddannelsessystemet vokset ud over sin berettigelse. Det producerende lag – industrien, håndværkerne, produktionsarbejderne – slæber dem rundt på ryggen som en voksende byrde.

Fra Lemvig udgår endnu en god grund til et opgør med elitens forestilling om, hvordan landet bør ligge.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt