Annonce:
Annonce:

Ikke se – ikke høre

Forsvarschef Flemming Lentfer lover bod og bedring. Foto: Jonathan Damslund
Forsvarschef Flemming Lentfer lover bod og bedring. Foto: Jonathan Damslund
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

FORSVARET ER ikke bare Danmarks største arbejdsplads – det har også gennem årene været centrum for et rekordstort antal skandaler.

Derfor undrer det ikke, at TV 2 via dokumentaren ’I krig og krænkelser’ kan påvise, at Forsvaret også er en arbejdsplads, hvor seksuelle overgreb nærmest er en del af den særegne kultur.

OVER 100 KVINDER har ladet sig interviewe og kan fortælle om sexchikane, befamlinger og det, der er værre. 11 af dem står frem i tv med navn og billede.

Fælles for dem alle er, at de ikke forstår, at krænkerne kan fortsætte i Forsvaret uden nævneværdige konsekvenser.

DET ER IKKE første gang, der er kommet afsløringer om massive seksuelle krænkelser i Forsvaret. Hver gang har ledelsen lovet bod og bedring og udsendt handleplaner. Men uden nævneværdige resultater.

Annonce:

Der har ellers været nultolerance over for krænkende adfærd siden 2019. Men TV 2-dokumentaren viser, at der er langt fra skrivebordsplaner til den virkelige virkelighed. Alt er tilsyneladende ved det gamle.

SOM MARIA FREDERIKSEN, tidligere værnepligtig på Skive Kaserne, siger:

– Vi kvinder kan spejle os i hinanden 20 år tilbage. Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er sket en ændring. Man griber jo ind på enhver anden arbejdsplads, når der er så mange eksempler på krænkelser.

FORSVARSCHEF Flemming Lentfer erkender, at nultolerancen ikke ’bliver omsat ordentligt i praksis’ ude på kasernerne. Derfor bebuder han en uddannelsespakke, som indebærer, at alle i chefstillinger skal på skolebænken for at blive bedre til at tackle konkrete sager.

Men det tilfredsstiller ikke politikerne, som kræver mere håndfaste tiltag.

Annonce:

FORSVARSMINISTER Morten Bødskov (S) er blevet kaldt i samråd. SF’s forsvarsordfører, Anne Berthelsen, går et skridt videre og forlanger, at en handleplan om ligestilling bliver en del af det nye forsvarsforlig, som Folketinget snart skal forhandle om. Endvidere ønsker hun en uvildig undersøgelse af omfanget af seksuelle krænkelser.

VORES VÆBNEDE styrker står over for en enorm oprustning som konsekvens af krigen i Ukraine. 

Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde, at Forsvaret bliver en sund og effektiv arbejdsplads uden mandschauvinisme og åndsforladt oversergentmentalitet.

DET HAR SKIFTENDE ledelser tilsyneladende ikke forstået vigtigheden af. Så en snarlig politisk handleplan bør følges af udskiftninger på chefgangene af de folk, som stadig tror, at Forsvaret er en stat i staten, og at civilsamfundet derfor skal holde fingrene væk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
285 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: