Ingen hævet over loven

 

En rystet Inger Støjberg hævdede foran Rigsretten i går, at det ikke er hende, men de 'danske værdier', der har tabt. Men hun tager grundlæggende fejl.
Foto: Jens Dresling
En rystet Inger Støjberg hævdede foran Rigsretten i går, at det ikke er hende, men de 'danske værdier', der har tabt. Men hun tager grundlæggende fejl. Foto: Jens Dresling
Følg Leder

LOV ER LOV, og lov skal holdes, siger man.

DET ER DEN korte version. Vi kan med dommen på de 60 dages ubetinget fængsel til Inger Støjberg stoppe der. For erklærer en dansker sig uenig heri, er man imod demokratiet, hvis fundament er loven. Man sender Danmark i en retning, hvor ingen af os forhåbentlig vil hen.

NÅR EN TYDELIGT RYSTET Inger Støjberg står foran Rigsretten og hævder, at det ikke er hende, der har tabt, men de ’danske værdier’, tager hun grundlæggende fejl.

RIGSRETTEN HAR IKKE taget stilling til barnebrude. Barnebrude har hele tiden været sagen irrelevant. Hvis Instruks-sagen virkelig havde handlet om, hvorvidt det er rigtigt at tillade barnebrude i Danmark, var sagen aldrig blevet til noget. Der har hele tiden været et gigantisk politisk flertal mod barnebrude. Flere af nutidens socialdemokratiske ministre, f.eks. Dan Jørgensen, Mattias Tesfaye og Pernille Rosenkrantz-Theil, stod endda i sin tid og anråbte daværende integrationsminister Støjberg for at få stoppet barnebrude.

HER PÅ AVISEN er vi enige i Støjbergs oprindelige bevæggrund og formål med at adskille asylpar, hvoraf den ene var umyndig. Men reglerne skal stadig følges. Står loven i vejen, må man begynde med at ændre den. Ingen skal sidde bag de største skriveborde i Danmark, ignorere loven og diktere ting, der har store konsekvenser for noget individ. Og ikke et ord her om minksagen. Den må vi vende tilbage til.

STØJBERG KUNNE i sin tid have medgivet, at reglementet er overtrådt. Hun kunne beklage udførelsen, men ikke handlingen. Hun havde formentlig fået ’en næse’. Og dermed ville vi være sparet for en dyr rigsretssag til 150 mio. Men i trods og med et slet skjult ønske om at høre klapsalverne i eget ekkokammer står hun nu med sin dyrt købte selvretfærdighed. 

ALT TYDER PÅ, at Inger Støjberg nu af et flertal erklæres uværdig til at sidde i Folketinget. At hun således ikke blot er dømt, men også vil blive ribbet. For både ære og løn. Måske vil hun endda møde en ny og pludselig modstand, når det gælder at indtræde som Dansk Folkepartis frelser og formand. 

LIGHED FOR loven, siger man også.

SKAL VI IKKE blive enige om, at dette er en ægte ’dansk værdi’? Ingen er over loven. Heller ingen Inger er over loven. Hun gjorde sig selv til unødig genstand for den og dermed sig selv fortræd.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.