MAN KAN undre sig over, hvorfor Inger Støjberg og hendes støtteparti ikke tager det som en sejr. Som en æresbevisning.
Men lad os ile med den opsigtsvækkende nyhed: Integrationen går godt i Danmark.
ELLER JEG BØR NOK af hensyn til præcision samt islam-hadende læsere med blodtryk så bullen som en pensioneret ædedolks lige før et bommesislag skrive: ’Aldrig har så mange nydanskere været i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Flere får en uddannelse. Og kriminaliteten falder.’
Hvilket præcist var, hvad Mandag Morgen skrev forleden på baggrund af de seneste tal.
UGEBREVET tillod sig at konstatere, at ovenstående ’bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af.’ Hvilket professor og mangeårig gransker af området, Jørgen Goul Andersen, bekræftede med udtalelsen:
’Den politiske debat er kommet i underlig utakt med virkeligheden.’
’Den politiske debat’ er som bekendt den, hvor integrationsminister Inger Støjberg efterhånden finder det mere presserende at skabe problemer end at løse dem. Eksempelvis ved senest at stille spørgsmål ved fastende muslimers ånds- og arbejdsevne. Uagtet at ingen arbejdsgivere har denne oplevelse.
’UTAKT’, som professoren kalder det, kan dertil eksemplificeres med børne- og socialminister Mai Mercados seneste tvangslov. Børn fra ’udsatte områder’ skal fra 1 års alderen sendes i daginstitution og lære danske værdier, ellers ryger børnepengene. Reglen gælder ikke andre børn. Hvilket jo er en ’utakt’ i et socialliberalt samfund.
Endelig nævner Jørgen Goul Andersen ’virkeligheden’. Og det er den, vi kan takke for den store fremgang i integrationen. Særligt dansk erhvervslivs evne for at agere i selvsamme virkelighed. Ingen i EU flytter udlændinge på overførselsindkomst ud på arbejdsmarkedet med samme hast som Danmark.
ER DER SÅ ikke problemer med integration? Jo, men færre end tidligere. Er der ikke kriminalitet blandt indvandrere? Bestemt, men ikke så meget som før.
Uvirkeligheden er faktisk selve integrationsdebatten. Den, der larmende finder sted i Folketinget og på de sociale medier, hvor al indvandring fremstilles som en eksistentiel trussel.
SÅ BURDE DE de ikke prale i Dansk Folkeparti? I partiet, der om nogen har sørget for, at alle andre nu om dage – selv de radikale – også synes, at antallet af udlændinge betyder noget? Fortjenesten er vel i høj grad DF’s. Tilbage fra 80’erne, hvor Søren Krarup stod som en enmandshær mod ’den naive, danske godhedsindustri’ og til nu, er landet forandret. Flygtningestrømmen er næsten stoppet. Det går fremad med integrationen.
EN MISTANKE om, hvorfor Danmarks integrationsminister og hendes støtteparti ikke omfavner pokalen og tager sejren til sig, tårner sig op: Integration er måske ikke et mål, snarere et middel.
For Inger Støjberg og Dansk Folkeparti er god integration ikke en sejr. Det kan ligefrem være et nederlag.
