ISS gør mere for integrationen end Inger Støjberg

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. Foto: Linda Johansen
Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. Foto: Linda Johansen

 Integration er et højt profileret område i Danmark med egen minister. Men man kan mildest talt godt blive i tvivl om regeringen opfatter ordet integration på samme måde, som ordets egentlige betydning, hvilket vil sige, at man skal hjælpe nogle nye borgere til at blive en del af vores samfund.

Efter en ny tur rundt i NyDanmark sammen med Özlem Cekic er min påstand, at ISS gør mere for integrationen i Danmark end Integrationsminister Inger Støjberg.

Støjberg skrev i ugens løb på Facebook, at hun ikke fandt nogen grund til at ’rose en flygtning eller familiesammenført for ikke at snyde’ eller være ’grisk’. Der var ellers en god lejlighed, da der kom nye tal for hvor mange flygtninge der er i arbejde efter 3 år i Danmark. Tallet har aldrig været højere. Hver anden mand og hver ottende kvinde. Det er ikke prangende, men trods et skridt på vejen.

Nogle af dem der gerne vil tage nye skridt er ISS. De har 7500 ansatte i Danmark og hver anden er ikke af dansk oprindelse.

Hos ISS er holdningen ’at alle der bor i Danmark har lige ret til arbejde’ og at det ikke betyder noget, ’om de kommer fra Syrien eller Sønderborg’, som Rya Lene Terney siger. Hun er chef for CSR og jobudvikling i ISS: ’Det afgørende for os er, at dem vi ansætter passer ind på arbejdspladsen og i de teams, de skal arbejde i’

ISS gør ikke det her alene for medarbejdernes brune øjnes skyld. De gør det også fordi de tjener penge på de nye medarbejdere og fordi vi om få år har alvorlig mangel på arbejdskraft i Danmark.

Vi skal naturligvis ikke acceptere parallel samfund. Danske værdier som demokrati og ligestilling skal gælde alle steder, og derfor er det fint, at regeringen vil gøre noget ved ghettoerne. Men regeringen må også komme med et udspil til hvordan man vil få flere flygtninge, hurtigere i arbejde. 

Hvor ville det være befriende, hvis Integrationsministeren her i landet faktisk gik ind for integration. Det ville være kunne skabe et sandt gennembrud for integrationen.

Hvis integrationen skal lykkes, så kræver det, at mange flere virksomheder og politikere tænker som ISS. Og det her handler ikke om at udføre en barmhjertig handling for flygtningenes skyld, men om, at vi i det danske samfund ikke fremover kan opretholde samme service niveau som i dag, hvis vi ikke får flygtningene i arbejde.

 drop retorikken og lad os komme i gang.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen