DER ER VALG i Sverige til september. Jeg dækkede det forrige. Mængden af indvandrer-kritiske stemmer, der bare ikke ville i avisen, var en overvældende oplevelse.
Jeg tror, det har ændret sig.
I MANGE ÅR påstod et stort antal danskere, at Sverige var længere fremme end Danmark, når det gjaldt udlændingepolitikken. Åbenhed og inklusion var ved at gøre flygtninge og migranter til en gevinst.
I dag ved selv svenskere, at det er løgn. Eller en stor del ved det i hvert fald.
SVERIGE STÅR, hvor Danmark stod i årene, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1999 om Dansk Folkeparti og partiets udlændingepolitik sagde: ’Stuerene, det bliver I aldrig’.
Ved forrige valg fordobledes SD til 12,9 procent. Dagen efter gik avisen Expressen i sort. Med en forside helt i sort og teksten: ’I går stemte 781.120 svenskere på ...’ (efterfulgt af Sverigedemokraternas logo).
FORLEDEN BRAGTE selvsamme Expressen en meningsmåling, hvor Sverigedemokraterna står til at få 21 procent af stemmerne ved det kommende valg.
’Den humanitære stormagt’ er begyndt at trække alt tilbage. De svenske socialdemokrater vil tydeligvis forsøge at overtage en del af SD’s dagsorden. En model, som etablerede partier flere steder i Europa har haft held med på det seneste – eksempelvis i Holland og Østrig. Og som forfølges af danske socialdemokrater i forsøget på at genvinde regeringsmagten herhjemme.
I DET HELE taget synes fortrydelsen at slå igennem i Sverige. Medier er begyndt at sætte etnicitet på voldtægtsforbrydere, udrede bandekrige og regne på udlændinge-udgifter. Hvilket tidligere var noget nær tabu. For medierne er begyndt at fatte, at deres virke mod Sverigedemokraterna er kontraproduktivt. At deres dækning af partileder Åkesson ligner New York Times’ forfejlede, politisk korrekte dækning af Trump ved det amerikanske valg.
Der findes ikke bedre mobilisering for et protestparti, end når den politisk korrekte klasse siger, at partiet skal i den sorte gryde.
’Lex Pia’ er ved at dæmre for svenskerne.
PIA KJÆRSGAARD bragte altid det værste frem i sine modstandere. De fik altid sagt langt mere ufordelagtigt om sig selv og egen mangel på dømmekraft, end de magtede at ytre om Pia Kjærsgaard eller hendes parti, fordi hun bragte dem i affekt. Kongeeksemplet er lige præcis statsminister Poul Nyrup Rasmussens ’stuerene bliver I aldrig’.
Svenskere, der har forsøgt at pudse egen glorie ved at spytte på Sverigedemokraterna eller partiets leder, har ligeledes fået dem til at skinne endnu mere i flere og flere svenskeres øjne.
UDSKAMMINGEN går ikke længere. De tavse taler efterhånden tydeligt – samt til citat. Det svenske valg bliver vanvittigt spændende.
