Jobcentrene er et konkursbo

 

Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan

Hvis Jobcentrene var en privat virksomhed, var de for længst gået konkurs. Under ti procent af de ledige angiver, at det var jobcentrene, der hjalp til et nyt job. Ingen virksomhed ville overleve, at under ti procent af kunderne er tilfredse.

Brobyggeren Özlem Cekic og jeg har nu i fire måneder fulgt to ledige nydanskeres vej gennem jobcentrene, og det var rystende. 

Ansvarlige politikere burde sætte kloge mennesker i gang med at udtænke et nyt system. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ved godt, at jobcentrene ikke fungerer optimalt. Direkte konfronteret på Ekstra Bladet TV virker han faktisk oprigtig optaget af at forbedre systemet.

Han vil dog ikke være med til at nedlægge jobcentrene, sådan som Özlem Cekic og jeg foreslog onsdag. Beskæftigelsesministeren er med på en række af de andre tanker, vi er kommet med. Du kan se vores fem råd i boksen her på siden.

Vi bruger 13 milliarder kr. hvert år på jobcentrene, uden at nogen ved, om det hjælper. Den ene af vores to hovedpersoner var til 23 møder på to år og fik bunker af vejledning i at skrive ansøgninger. 

Men hvorfor så ingen af konsulenterne alle stavefejlene, og at der manglede reel argumentation for, at virksomhederne skulle ansætte hende?

Vi skaffede hende et job i ILVA, ikke drømmejobbet som dekoratør, men en vej til drømmejobbet. En metode, vores hovedperson heller ikke var gjort bekendt med af de mange jobkonsulenter. Vi har i ugens løb modtaget bunker af lignende historier.

På Ekstra Bladet slipper vi ikke sagen her. Vi holder ministeren fast på, at der skal ske noget. Det har de ledige krav på og Danmark brug for.

Fem jobråd til dem, der har magten

  1. Nedlæg jobcentrene. Alt for meget handler om kontrol. Et nyt system bør sætte borgeren i centrum, hvor der er én indgang, én sagsbehandler og én plan. Jobindsatsen skal være et hus, hvor alle eksperter inden for det sociale, sundhed og beskæftigelse arbejder sammen under ét tag.
  2. Jobuddannelse til alle. Alle danskere respekterer begrebet uddannelse. Derfor skal jobpraktik afløses af jobuddannelse, som er målrettet uddannelse med afsluttende eksamensbevis over, hvad man har lært. Det øger nydanskeres mulighed for job enten i virksomheden eller i en anden virksomhed, fordi de kan dokumentere, hvad de har lært. Guleroden for virksomheden er, at de får langt mere kvalificeret arbejdskraft. Lønnen er en indslusningsløn. Det er Hummelgaard med på.
  3. Danskundervisning er gratis inklusive gratis transport til og fra undervisningen. Til gengæld skal nydanskere bestå en danskprøve efter endt jobuddannelse, ellers fortsætter de på indslusningsløn for samme arbejde, som andre udfører til fuld løn. Hummelgaard siger ja til gratis undervisning, ikke transport.
  4. Tilskud til virksomheder, der flytter dansk- og jobundervisning ud på arbejdspladsen. Til gengæld skal virksomheden garantere halvdelen fastansættelse bagefter. På den måde sparer nydanskerne transporttid, og undervisningen bliver mere arbejdsrelateret. ’Spændende idé,’ sagde Hummelgaard.
  5. Stop misbrug. For at stoppe misbrug skal der være loft over, hvor mange personer hver virksomhed må have i Jobuddannelse (nu jobpraktik/virksomhedspraktikanter). Der kommer nye regler 1. januar. ’Og vi strammer igen, hvis det ikke er nok,’ siger Hummelgaard.
 

195 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere