Annonce:
Annonce:

Kæberasler

Simon Fancony er blot en af mange danskere, der svigtes af det danske sundhedsvæsen. Foto: Linda Johansen
Simon Fancony er blot en af mange danskere, der svigtes af det danske sundhedsvæsen. Foto: Linda Johansen
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DET KNIRKER og knager overalt i det danske sundhedsvæsen. Mislydene er efterhånden så voldsomme, at der er risiko for et regulært sammenbrud.

SOM I dagens avis hvor 35-årige Simon Fancony kan berette om otte års ventetid på et kæbekirurgisk indgreb. Sundhedsvæsenet har sat ham på pause. Og mens Simon venter, mister han tænderne - én efter en.

DET ER forståeligt, hvis Simon skærer de tilbageværende pløkker mod hinanden i bar frustration og arrigskab. For i kulissen står et privathospital klar til at fikse problemet. Her er ventetiden blot en måned.

SÅ NEMT skal det dog ikke være. Sundhedsstyrelsen skal nemlig godkende, at den type behandling må varetages i det private, og det er de foreløbigt ikke villige til.  

Annonce:

BÅDE DEN nuværende og tidligere regeringer har vendt det døve øre til de mange opråb og advarsler om, at noget er ravruskende galt i sundhedsvæsenet.

SÅLEDES OGSÅ når det gælder området kæbekirurgi. Ekstra Bladet har tidligere afdækket lignende sager med 14 og 11 års ventetid på operationer. 

- Vi har gentagne gange i de sidste mange år forsøgt at få ressourcer og mere kapacitet til området fra politisk hold, men uden held, har Thomas Kofod, ledende overtandlæge i Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet, tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

OGSÅ DEN private kæbekirurg Søren Krarup har i årevis forsøgt råbe systemet op. Ligeledes uden held. Det skriger til himlen, når problemerne kan løses med et pennestrøg. Patienterne på de årelange ventelister kan med rette føle, at al logik og sund fornuft er sat ud af kraft.

Annonce:

Simon Fancony er langtfra den eneste patient, der har fået en ordentlig kæberasler af det danske sundhedsvæsen. Her kradser krisen mange steder.

PÅ AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL venter hjertepatienter for eksempel halvandet år på en operation, og der er ikke udsigt til, at de lange ventetider bliver nedbragt foreløbigt.

VELFÆRD OG SUNDHED bør derfor stå øverst på listen over presserende emner, når den forestående valgkamp skydes i gang.

DER ER behov for akut behandling af sundhedsvæsnet. I de kolde hænders regime hober ventetiderne sig op som ledbetændelse i en hel organisme. Og som i Simon Fanconys tilfælde med groteske eksempler på svigt af mennesker, der taber tilværelsen, mens de står i kø.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
383 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: