MENS JEG SKRIVER dette, befinder I jer i en ambulance i et sikkert land uden mobilforbindelse. Så tillad mig at skrive et åbent brev i stedet.
LØRDAG EFTERMIDDAG fik jeg opkaldet, som enhver redaktør frygter.
JEG HAVDE FAKTISK allerede lidt ondt i maven, fordi I ikke havde svaret på mine beskeder i et par timer. Siden vi hyrede jer på Ekstra Bladet, kort før Putin angreb Ukraine, har I ellers været ekstremt professionelle og hver dag sendt løbende opdateringer om jeres færden.
EN AF JERES GODE VENNER var i den anden ende af røret – og i hans talestrøm forstod jeg, at I var blevet skudt. Resten af samtalen er lidt sløret for mig.
MEN JEG SKAL ALDRIG glemme, da jeg kort tid efter fik dig på linjen, Stefan. Med stoisk stemmeføring forklarede du mig, at du ikke kendte Emils tilstand, men troede, at I ’nok begge ville overleve’.
DU BERETTEDE, at I som aftalt var kørt ud til en børnehave i byen Okhtyrka for at undersøge, om den var blevet ramt af klyngebomber. Mens I sad i jeres bil, blev I på kort afstand beskudt med en kraftig kaliber og begge såret.
Du fortalte mig på dit sindige jyske, Stefan, at du ’huggede speederen i bund’ og flygtede fra kugleregnen i den rygende bil.
RESTEN AF HISTORIEN skal I selv fortælle i detaljer, når I forhåbentlig snart kommer sikkert hjem til Danmark.
JOURNALISTER SKAL HELST ikke sovse tingene ind i patos. Men tillad mig alligevel at sige, hvor pissestolte vi er på Ekstra Bladet af jeres indsats. I er et lysende eksempel på, hvor vigtigt det er at dække krigen.
I ER REPORTERE af den ypperste kaliber. Altid rolige, aldrig selvpromoverende Instagram-korrespondenter. I har været læsernes øjne og ører ved fronten under et stykke rædselsfuld verdenshistorie. I har boet fast i Ukraine i næsten tre år og været freelance for danske og internationale medier, I taler sproget, og I forstår krigen som få. Under hele den komplicerede evakuering fra krigszonen har I mønstret en ufattelig ro tilsat et skvæt jysk humor og bidende sarkasme under smertehelvedet.
PÅ VEGNE AF Ekstra Bladets læsere vil jeg sige jer tusind tak for jeres mod.
Kærlig hilsen Knud
PS. Jeg har den sildemad og Brøndum-snaps klar, som var jeres eneste ønske, når I kommer ind på Ekstra Bladet.
