Kald bare os danskere nærige

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Arkivfoto: Pool New/Reuters
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Arkivfoto: Pool New/Reuters

I disse dage bliver vi mindet om, hvorfor det er en god idé at have forbehold over for EU.

Vi er eksempelvis bedre til at passe på pengene end de andre. Og lige nu bliver Mette Frederiksen og dermed vi alle kaldt for nærige i tyske og franske medier. Fordi vi stirrer ned i et sydeuropæisk hul og tøver med at sende en stor check for at dække det til.

Tyskland, Frankrig og EU-kommissionen vil optage gigantiske lån og dele pengene ud som gaver for at afbøde corona-krisen.

Onsdag fremturede kommissionen med en genopretningsfond på 5595 milliarder kroner. Endda oven i de 4000 milliarder kr. man allerede har vedtaget som hjælpepakke.

Danmark, Østrig, Holland og Sverige protesterer mod den gigantiske regning. Og ikke mindst imod at EU-lande, der ikke er gode til at passe på penge, belønnes for deres ødselhed. De fire proestanter kaldes hånligt for ’sparebanden’. I så fald bør de andre lande vel benævnes ’spenderbanden’.

Mette Frederiksen har ganske vist ikke ligefrem sagt det særligt højt eller markant - at vi vil ikke vælte penge ned i et stort hul i Sydeuropa. Nok mest fordi hun forbereder sig på, at Tyskland og Frankrig som vanligt får deres vilje.

Vi andre bør dog minde hinanden om, at vores ’nej tak’ til euroen – i øvrigt i trods mod et daværende bredt politisk folketingsflertal – var den klogeste finanspolitiske beslutning i danmarkshistorien.

Vi skal ikke her årtier efter og ad bagvejen smeltes økonomisk totalt sammen med – samt betale for – gældsplagede og bankerot-truede lande i Sydeuropa. Lande, der ikke magtede at beskatte deres egne rige og dertil har stiftet omfattende gæld på eventyrlige pensioner, som siden er blotlagt som et generationsrov mod egne børnebørn.

Vi taler om eksempelvis Italien og Grækenland. De opadvendte håndfladers og skuldertræks region, hvor ansvar for økonomi tilsyneladende altid er nogle andres. Hvorfor ikke sige til grækerne, at hvis de fastholder, at alle har ret til pension efter 35 år på arbejdsmarkedet, stoler vi ikke på dem? Eller til italienerne, at hvis ikke de viser større vilje til at få bugt med den omfattende korruption og mafia, må de genoprette sig selv?

Som den svenske EU-minister Hans Dahlgren udtaler onsdag: - Det er helt klart i vores interesse, at både Italien og Spanien og resten af landene får gang i økonomien igen. Men vi synes, dette skal bygge på lån, ikke gaver.

Ja, selvfølgelig skal der hjælpes. Danmark har over 600 milliarder kroner i eksport og 330.000 arbejdspladser på spil. Men det skal være hjælp til selvhjælp. Det betyder, at de andre selv skal gøre noget. Det betyder betingelser.

Det mest sørgelige er, at med denne omfattende økonomiske plan for EU, styrer vi alle mod en forbundsrepublik, et føderalt EU. Hvilket netop er, hvad vi danskere har forbehold over for.

Kald os bare nærige. Så længe vi ikke er naive. Vi var lige begyndt at kunne lide EU, viste undersøgelser. Nu får vi se, som man siger.

458 kommentarer
Vis kommentarer