Kald os endelig bare nærige

Kommissionsformand Ursula Von Der Leyen og Kansler Angela Merkel kan næsten ikke vente med at udpege de lande i Sydeuropa, som de vil forære milliarder af kroner, men Danmark vil – heldigvis – ikke være med. Arkivfoto: Pascal PAVANI/afp/Ritzau Scanpix
Kommissionsformand Ursula Von Der Leyen og Kansler Angela Merkel kan næsten ikke vente med at udpege de lande i Sydeuropa, som de vil forære milliarder af kroner, men Danmark vil – heldigvis – ikke være med. Arkivfoto: Pascal PAVANI/afp/Ritzau Scanpix

I DISSE DAGE bliver vi mindet om, hvorfor det er en god idé at have forbehold over for EU.

VI ER EKSEMPELVIS BEDRE til at passe på pengene end de andre. Og lige nu bliver statsminister Mette Frederiksen (S) – og dermed vi alle – kaldt for nærige i tyske og franske medier. Fordi vi stirrer ned i et sydeuropæisk hul og tøver med at sende en stor check for at dække det til.

TYSKLAND, FRANKRIG OG EU-KOMMISSIONEN vil optage gigantiske lån og dele pengene ud som gaver for at afbøde coronakrisen.

I GÅR FREMTUREDE kommissionen med en genopretningsfond på 5595 milliarder kroner. Endda oven i de 4000 milliarder kroner, som EU allerede har vedtaget som hjælpepakke.

DANMARK, ØSTRIG, HOLLAND OG SVERIGE protesterer mod den gigantiske regning. Og ikke mindst imod at EU-lande, der ikke er gode til at passe på penge, belønnes for deres ødselhed. De fire protestanter kaldes hånligt for ’sparebanden’. I så fald bør de andre lande benævnes ’spenderbanden’.

METTE FREDERIKSEN HAR ganske vist ikke ligefrem sagt det særligt højt: At vi ikke vil vælte penge ned i et stort hul i Sydeuropa. Nok mest fordi hun forbereder sig på, at Tyskland og Frankrig som sædvanligt får deres vilje til sidst.

VI ANDRE BØR DOG minde hinanden om, at vores ’nej tak’ til euroen var den klogeste finanspolitiske beslutning i danmarkshistorien. Vi skal ikke her årtier efter og ad bagvejen smeltes økonomisk totalt sammen med – samt betale for – gældsplagede og bankerot-truede lande i Sydeuropa. Lande, der ikke magtede at beskatte deres egne rige og dertil har stiftet omfattende gæld på eventyrlige pensioner, som siden er blotlagt som et generationsrov mod egne børn og børnebørn.

VI TALER OM EKSEMPELVIS Italien og Grækenland. De opadvendte håndfladers og skuldertræks region, hvor ansvar for økonomi tilsyneladende altid er nogle andres. Hvorfor ikke sige til grækerne, at vi ikke stoler på dem, hvis de fastholder, at alle har ret til pension efter 35 år på arbejdsmarkedet? Eller til italienerne, at de må genoprette sig selv, hvis ikke de viser større vilje til at få bugt med den omfattende korruption og mafia?

SELVFØLGELIG SKAL DER HJÆLPES. Danmark har over 600 milliarder kroner i eksport og 330.000 arbejdspladser på spil. Men det skal være hjælp til selvhjælp. Det betyder, at de andre selv skal gøre noget. Det betyder betingelser.

DET MEST SØRGELIGE ER, at med denne omfattende økonomiske plan for EU, styrer vi alle mod en forbundsrepublik – et føderalt EU. Hvilket netop er, hvad vi danskere har forbehold overfor.

KALD OS BARE NÆRIGE. Så længe vi ikke er naive. Vi var ellers lige begyndt at kunne lide EU, viser undersøgelser. Nu får vi se, som man siger.

205 kommentarer
Vis kommentarer