KAMPDAGEN 1. maj i går levede op til sit navn – dog med den nyskabelse, at kampen mest foregår internt i fagbevægelsen for tiden.
DEN højt berømmede ’danske model’ knager og knalder af spændinger mellem – groft sagt – de store forbund med mange lavtlønnede, især 3F. Og de knap så store som Dansk Metal, hvor månedslønnen rækker både til vinterrejsen til Thailand, en ny smartphone og meget andet godt.
SPLITTELSEN gælder i første omgang resultatet af overenskomstforhandlingerne. 57,2 procent af forbundene stemte ja ved den netop verståede urafstemning om forhandlingsresultatet. Mens talstærke forbund, som f.eks. 3F, stemte nej. Alligevel skal de indordne sig.
BROKKERI efter urafstemningerne om overenskomst er normalen – men ikke så voldsomt som denne gang, hvad buh-råbene og bannerne også viste.
MANGE mener, der er pillet ved noget fundamentalt i den nye overenskomst. Især aftalen om, at arbejdsgiverne fremover kan sætte folk i overarbejde op til 42 timer om ugen, uden ekstra betaling, provokerer helt vildt. Ikke mindst byggearbejderne i 3F har protesteret. I forvejen er det dem, der ser et mylder af sjak fra Østeuropa på deres arbejdspladser, parate til lidt af hvert. At høre en direktør i Dansk Byggeri juble ’for første gang i 120 år har vi fået udvidet vores ledelsesret’ har været som en lussing i ansigtet på dem.
LO-FORMAND Lizette Riisgaard har været det største ’mandfolk’ til at tage de efterfølgende tæsk efter det problematiske ja. Hun er stået frem overalt og har forsvaret det. Aktivister snuppede ligefrem mikrofonen fra hende på Fælledparkens store scene i København i går og råbte, at hun var en forræder. Hvad hun dog tog meget cool med et løfte om, at LO vil holde arbejdsgiverne i ørerne, så de ikke misbruger deres nye ret.
3F’s formand, Per Christensen, har til gengæld været lidt af en kylling i flyverskjul, siden helvede brød løs fra hans egne medlemmer. I går gik han omsider på talerstolen ved 1.-maj mødet i – meget symptomatisk! – Skanderborg og på Samsø. Fredsommelige forsamlinger langt fra Fælledparkens heksekedel. ’Vi fik et delt 3F’, erkendte han.
UENIGHEDEN i fagbevægelsen rammer den i en periode, hvor tankerne om en fusion mellem FTF og LO i forvejen giver splittelse. En sammenlægning vil formentlig tage endnu mere indflydelse fra 3F’s synspunkter i fremtidige afstemninger. At modstanderne af overenskomst-aftalen samtidig det helt traditionelle forløb ’udemokratisk’, siger også noget om det skrøbelige mandat i Riisgaards kontor.
