TIBET-SKANDALENS kineserier vokser videre.
I GÅR KOM det frem, at det officielle Danmark i årtier har slikket det kinesiske diktatur i røven ved dets forfængelige lederes besøg.
IKKE KUN ved de seneste officielle besøg, som Tibet-kommissionen har forsøgt at kulegrave, er Tibet-demonstranters demokratiske rettigheder blev trådt under fode.
DET DANSKE synderegister går langt længere tilbage. Pensionerede og stadig aktive politifolk fortæller til Berlingske og DR:
DET SKETE allerede i 1995, da Poul Nyrup (S) som statsminister var vært ved FN’s sociale topmøde. Tibet-demonstranter blev forhindret i at demonstrere foran den daværende kinesiske premierminister Li Peng. Han måtte for alt i verden ikke ’tabe ansigt’.
DET SKETE ved et officielt besøg i 2002.
OG DET SKETE i 2011, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) betonede, at udenrigsminister Yang Jiechis besøg burde holdes hemmeligt længst muligt. Resultat: To små Tibet-grupper blev kylet om bag en mur, der skærmede ministerens sarte øjne.
TIBET-KOMMISSIONEN skal nu også kortlægge disse systematiske og grove brud på den grundlovssikrede forsamlings- og ytringsfrihed.
HELT AFGØRENDE er at få kortlagt ansvaret. Hvor højt op i embedsværket og det politiske system skal vi?
FOR LIGE så utænkeligt det er, at to mellemledere hos Københavns Politi i 2012 på egen hånd besluttede at blæse på grundloven, lige så tænkeligt er det, at personer højt oppe i systemet også ved de tidligere episoder traf de hårrejsende beslutninger.
MOTIVET FOR at træde demokratiet under fode er også hævet over enhver tvivl: Penge og arbejdspladser.
DER ER milliarder af kontante grunde til at bukke og skrabe for de kinesiske magthavere i håbet om at få adgang til landets forbrugere.
DET HANDLER om principper kontra penge. Og det dybt angribelige er, at magthaverne ikke siger det lige ud, så vælgerne kan træffe afgørelsen:
ER EKSPORTEN mere værd end vores demokratiske rettigheder?
